Bekendtgørelse nr. 269 af 28. juni 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, sum seinast broytt við kunngerð nr. 114 frá 23. juli 2018

1) Retskraftig dom, administrativ beslutning eller en af offentlig myndighed godkendt aftale, hvorefter nogen i en af de kontraherende stater er forpligtet til at betale underholdsbidrag til ægtefælle, tidligere ægtefælle, barn, stedbarn eller barnets mor, skal umiddelbart anerkendes i de andre kontraherende stater. Stk. 2. Retskraftig dom, administrativ beslutning eller en af offentlig myndighed godkendt aftale eller anden skriftlig aftale, hvorefter nogen i en af de kontraherende stater er forpligtet til at betale sådant bidrag, og som kan fuldbyrdes i denne stat, skal på begæring fuldbyrdes umiddelbart i en anden kontraherende stat. Det samme gælder en endnu ikke retskraftig dom og en af retten afsagt kendelse eller beslutning, som kan fuldbyrdes efter reglerne om retskraftige domme. Stk. 3. 1) 2) Fuldbyrdelse kan dog ikke kræves i strid med dom eller beslutning, som har fastsat bidraget til et lavere beløb eller afgjort, at underholdspligt ikke foreligger.

1) 2) Begæring om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til konventionen kan, såfremt den bidragsberettigede opholder sig på Færøerne, af denne fremsættes over for de færøske inddrivelsesmyndigheder på det sted, hvor den bidragsberettigede opholder sig. Stk. 2. 1) Skal fuldbyrdelse ske i en anden kontraherende stat end den, hvor begæringen efter reglerne i stk. 1 er fremsat, fremsendes begæringen til førstnævnte stat. I så fald fremsendes og modtages begæringen af nedennævnte myndigheder: 1) I Finland af vedkommende utmåtningsman eller, hvis det ikke er klart, hvilken utmåtningsman der er kompetent, af Justitsministeriet. 2) I Island af Justitsministeriet. 3) I Norge af folketrygdkontoret for utenlandssaker. 4) I Sverige af vedkommende kronofogdemyndighet eller, hvis det ikke er klart, hvilken kronofogdemyndighet der er kompetent, af Riksskatteverket. Stk. 3. Begæring om inddrivelse af underholdsbidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige, kan fremsættes direkte af den myndighed, der har udbetalt bidraget.

2) Begæringer fra udenlandske myndigheder rettes til Familjufyrisitingina. Stk. 2. 1) (Strikað).

1) Den myndighed, som skal iværksætte inddrivelsen, kan, såfremt det anses for påkrævet, forlange attesteret, at dokumentet opfylder de i § 1, stk. 1 og 2, fastsatte vilkår for fuldbyrdelse. Attestationen meddeles af en af de i § 2, stk. 2, nævnte myndigheder i den stat, hvor dokumentet er udfærdiget. Stk. 2. Er bidraget ikke i dokumentet fastsat til et bestemt beløb, eller begæres der inddrevet et højere beløb end fastsat i dokumentet, kan bidragets størrelse kræves attesteret på samme måde.

Fuldbyrdelsen iværksættes efter den her gældende lovgivning. Stk. 2. Fuldbyrdelsen foregår uden udgift for den bidragsberettigede, medmindre den iværksættes efter reglerne om tvangsfuldbyrdelse i fast ejendom. Stk. 3. De indkomne beløb oversendes til den, som har begæret fuldbyrdelsen eller til den, som denne bestemmer.

Bestemmelserne om underholdsbidrag omfatter også bidrag til udgifter ved barselfærd samt til udgifter ved et barns yderligere uddannelse eller ved dets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning.

Erstatning for sagsomkostninger, som er pålagt skyldneren i anledning af afgørelsen om bidragspligt, kan inddrives efter reglerne i denne bekendtgørelse.

2) Begæring om bistand til inddrivelse af underholdningsbidrag i Finland, Island, Norge eller i Sverige i henhold til konventionen kan rettes til de færøske inddrivelsesmyndigheder, såfremt den bidragsberettigede opholder sig på Færøerne, eller såfremt dokumentet er udfærdiget her. Stk. 2. 2) Begæring om inddrivelse af bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige, kan af Almannaverkinum fremsættes direkte over for de i § 2, stk. 2, nævnte myndigheder i de andre lande. Stk. 3. Fuldbyrdelse kan ikke kræves i strid med dom, kendelse eller beslutning, som i den stat, hvor fuldbyrdelse søges, har fastsat bidraget til et lavere beløb eller afgjort, at underholdspligt ikke foreligger.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1963. Samtidig ophæves anordning nr. 24 af 6. februar 1954 om inddrivelse af underholdsbidrag fastsat i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige. 1) Broytt við bekendtgørelse nr. 156 frá 19. mars 2002, har § 2 ljóðar soleiðis: “Bekendtgørlsen træder i kraft 1. april 2002.” 2) Broytt við kunngerð nr. 114 frá 23. juli 2018, har § 2 ljóðar soleiðis: “Henda kunngerð kemur í gildi 29. juli 2018.”