Bekendtgørelse nr. 156 af 19. marts 2002 for Færøerne om ændring af bekendtgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

1) I bekendtgørelse nr. 269 af 28. juni 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 1, stk. 2, i lov nr. 150 af 24. april 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag, som ændret ved kgl. anordning nr. 471 af 15. september 1981, fastsættes herved følgende bestemmelser til gennemførelse af den i Oslo den 23. marts 1962 indgåede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag, som ændret ved den nordiske overenskomst af 25. februar 2000:« 2. § 1, stk 1, ophæves, og i stedet indsættes: »§ 1. Retskraftig dom, administrativ beslutning eller en af offentlig myndighed godkendt aftale, hvorefter nogen i en af de kontraherende stater er forpligtet til at betale underholdsbidrag til ægtefælle, tidligere ægtefælle, barn, stedbarn eller barnets mor, skal umiddelbart anerkendes i de andre kontraherende stater. Stk. 2. Retskraftig dom, administrativ beslutning eller en af offentlig myndighed godkendt aftale eller anden skriftlig aftale, hvorefter nogen i en af de kontraherende stater er forpligtet til at betale sådant bidrag, og som kan fuldbyrdes i denne stat, skal på begæring fuldbyrdes umiddelbart i en anden kontraherende stat. Det samme gælder en endnu ikke retskraftig dom og en af retten afsagt kendelse eller beslutning, som kan fuldbyrdes efter reglerne om retskraftige domme.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 3. § 2, stk 2, affattes således: »Stk. 2. Skal fuldbyrdelse ske i en anden kontraherende stat end den, hvor begæringen efter reglerne i stk. 1 er fremsat, fremsendes begæringen til førstnævnte stat. I så fald fremsendes og modtages begæringen af nedennævnte myndigheder: 1) I Finland af vedkommende utmåtningsman eller, hvis det ikke er klart, hvilken utmåtningsman der er kompetent, af Justitsministeriet. 2) I Island af Justitsministeriet. 3) I Norge af folketrygdkontoret for utenlandssaker. 4) I Sverige af vedkommende kronofogdemyndighet eller, hvis det ikke er klart, hvilken kronofogdemyndighet der er kompetent, af Riksskatteverket.« 4. § 3, stk. 2, ophæves. 5. I § 4, stk. I, ændres »§1, stk. 1,« til: »§ 1, stk. 1 og 2, «.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2002. Justitsministeriet, den 19. marts 2002 Lene Espersen / Christian Strøyer 1)Teksturin er lýstur í Kunngerðablaðið B 2002 á síðu 109.