Lovbekendtgørelse nr. 101 af 2. marts 1988 om invalidepension m.v., som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1131 af 21. december 1994.

1) Retten til at oppebære ydelser efter denne lov er betinget af, at modtageren 1) har dansk indfødsret eller er gift med eller senest har været gift med en person med dansk indfødsret, 2) har fast bopæl på Færøerne eller er forhyret med skib hjemmehørende på Færøerne, 3) har haft mindst 3 års fast bopæl her i riget fra det fyldte 15. år og indtil tidspunktet for tilkendelse af pension, hvis personen på tidspunktet for begæringen er fyldt 18 år. Retten til pension er for personer under 18 år betinget af, at modtageren har haft mindst 3 års fast bopæl her i riget umiddelbart forud for tidspunktet for tilkendelse af pension. Stk. 2.1) (ophævet) Stk. 2.1) (tidligere stk. 3) I overensstemmelse med regler i overenskomster med andre stater kan socialministeren efter forud indhentet erklæring fra Landsstyret fastsætte bestemmelser, hvorved der gøres undtagelser fra betingelserne i stk. 1. Stk. 3.1) (tidligere stk. 4) Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan Landsstyret gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, for personer, der efter at have fået tillagt ydelser tager bopæl i udlandet.

Ydelser efter denne lov kan oppebæres af personer mellem 15 og 67 år, invalidepension i henhold til § 3, stk. 2, dog tidligst fra det fyldte 18. år. Stk. 2. Efter det fyldte 60. år kan invalidepension hverken tilkendes, frakendes eller ændres til højere eller lavere pension efter § 3, stk. 2-4. Dog er personer over 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det i § 3, stk. 2, angivne omfang, berettiget til at få tilkendt invalidepension efter § 3, stk. 3. Optjening

1) Ret til fuld pension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Stk. 2.1) Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

1) Ved beregning af pensionen, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 2 a, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 og 3. Det således beregned pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter § 14 og 15 nedsættes dog ikke. Opgørelse af bopælstid

1) Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 3, og § 2 a sidestilles med bopæl her i riget 1) forhyring med færøsk, grønlandsk eller dansk skib, 2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en færøsk, grønlandsk eller dansk offentlig myndighed, 3) ophold i udlandet som beskæftiget i færøsk, grønlandsk eller dansk interesse, 4) ophold i udlandet som ansat i et færøsk, grønlandsk eller dansk firmas filial eller datterselskab og 5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

1) Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder fra det fyldte 15. år, hvor der ikke har været tillagt invalide- eller folkepension. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal måneder. Kapitel 2 Ydelser til pensionister

Retten til at få tilkendt invalidepension er betinget af, at erhvervsevnen på grund af fysisk eller psykisk invaliditet varigt er nedsat i det i stk. 2-4 angivne omfang. Stk. 2. Personer, der må anses for erhvervsudygtige i ethvert erhverv, eller som kun har ubetydelig erhvervsevne i behold, er berettiget til invalidepension bestående af grundbeløb, invaliditetsbeløb samt beløb for erhvervsudygtighed. Stk. 3. Personer, hvis erhvervsevne er nedsat i mindre grad end angivet i stk. 2, men dog med omkring 2/3, er berettiget til invalidepension bestående af grundbeløb og invaliditetsbeløb. Stk. 4. Personer, hvis erhvervsevne er nedsat i mindre grad end det i stk. 3 angivne omfang, men dog med mindst halvdelen er berettiget til invalidepension bestående af halvt grundbeløb og halvt invaliditetsbeløb. Stk. 5. Ved bedømmelsen af omfanget af erhvervsevnens nedsættelse skal der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå ved en beskæftigelse, der svarer til hans kræfter og færdigheder, og som under hensyn til hans uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af ham, og den indtægt, som legemligt og åndeligt sunde personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme egn. Der skal endvidere tages hensyn til den pågældendes alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder samt til udsigten til eventuel forbedring eller forværring af invaliditeten. Endelig skal der tages hensyn til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt ved den samlede vurdering af erhvervsevnens nedsættelse. Foreligger der mulighed for at iværksætte behandling, optræning eller andre foranstaltninger, hvorved erhvervsevnen må antages ikke blot forbigående at kunne forøges væsentligt, kan invalidepension ikke tilkendes.

2) Invalidepensionens grundbeløb udgør følgende beløb årlig, jf. §§ 5 og 43: Helt grund- beløb kr. Halvt grund- beløb kr. Til pensionister, når beg- ge ægtefæller opfylder betingelserne for at opnå samme grundbeløb......... 32.448 16.236 Til andre......................... 40.836 20.424 Stk. 2. Invaliditetsbeløbet udgør følgende beløb årlig, jf. § 43: Helt invalidi- tetsbeløb kr. Halvt invalidi- tetsbeløb kr. Til pensionister, når beg- ge ægtefæller opfylder betingelserne for at opnå samme invaliditetsbeløb 16.296 8.160 Til andre 19.008 9.504 Stk. 3. Opfylder den ene ægtefælle betingelserne for pension i henhold til § 3, stk. 2-3, og den anden betingelserne for pension i henhold til § 3, stk. 4, nedsættes det halve grundbeløb og det halve invaliditetsbeløb med 50 pct. Stk. 4.2) Beløbet for erhvervsudygtighed udgør kr. 26.352 kr. årlig, dog 19.068 kr. årlig, hvis begge ægtefæller opfylder betingelserne for at opnå beløb for erhvervsudygtighed, jf. § 43. Stk. 5. Afgår en med sin ægtefælle samlevende pensionist ved døden, og har begge ægtefæller oppebåret pension, har den efterlevende ægtefælle ret til at oppebære ægteparrets samlede pension i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted. Indtægts- og pensionsberegningen

2) Retten til at oppebære invalidepensionens hele eller halve grundbeløb er betinget af, at vedkommendes indtægt, beregnet efter reglerne i § 6, ikke repræsenterer en værdi, der overstiger 16.100 kr. Stk. 2. For hver 100 kr. indtægten overstiger de i stk. 1 omhandlede fradragsfri beløb, fradrages 60 kr. i pensionens grundbeløb og invaliditetstillæg.

1) Den indtægt, som kommer i betragtning i henhold til § 5, beregnes efter følgende regler: 1) a. Indtægter, som pensionisten har oppebåret i det foregående kalenderår, medregnes, når indtægten hidrører fra personligt arbejde, pension, besiddelse af formue, ejendom, livrente eller lignende. Til indtægten henregnes også vedvarende privat eller offentlig understøttelse. Til indtægten henregnes ikke sociale pensioner, herunder pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om pension, børnetilskud og andre sociale ydelser med tilsvarende formål. b. Ved opgørelsen af indtægten fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. c. Underholdningsbidrag til børn medregnes kun med det beløb, hvormed bidraget overstiger det for en fader gældende normalbidrag. d. (ophævet) e. For så vidt den pågældende pludselig har mistet muligheden for at opnå den hidtidige arbejdsfortjeneste, skal den første pensionsberegning foretages uden hensyn til den indtægt, som skyldes personligt arbejde i det foregående kalenderår, men under hensyntagen til den mindre arbejdsfortjeneste, som han efter den indtrådte forandring skønnes i stand til at opnå på egnen. f. Landsstyret kan fastlægge vejledende retningslinier for indtægtsberegningen, herunder navnlig om ansættelsen af værdien af naturalindtægter, såsom frit ophold, aftægt og af bolig i eget hus. g. Ved opgørelsen af indtægten ses der bort fra fradrag i statspension i henhold til kapitel 9 i lov om tjenestemandspension. Det samme gælder tilsvarende fradrag, der med hjemmel i lov eller vedtægt foretages i anden pension fra staten eller landet eller i pension fra folkeskolen, folkekirken, en kommune, en stats-, lands- eller kommunegaranteret pensionsordning eller fra koncessionerede telefonselskaber og private jernbaneselskaber. 2)1) Ved beregning af pensionen fradrages indtægten 4.400 kr., jf. § 43. Har en pensionist indtægt ved personligt arbejde, fradrages yderligere 12.700 kr., jf. § 43. 3) Af den således beregnede indtægt i hele kroner bortkastes det beløb, som bliver tilovers, når indkomsten deles med 100.

(ophævet)

1) Såfremt en pensionist i henhold til lovgivningen for Færøerne om ulykkesforsikring eller anden dertil svarende lov, færøsk, dansk eller fremmed, i anledning af invaliditeten har fået tilkendt (tillagt) erstatning for en nedsættelse af erhvervsevnen af over 20 pct., fradrages i invalidepensionen 20 pct. af det beløb, hvormed ulykkesforsikringsrenten eller, hvis erstatningen er kapitaliseret, den livrente, der i Statsanstalten for Livsforsikring er eller kunne være indkøbt for kapitalbeløbet på det tidspunkt, da det blev udredet, overstiger 8.306 kr. for enlige og 11.800 kr. for andre, jfr. § 43. Invaliditetsbeløb og bistands- og plejetillæg berøres ikke af denne nedsættelse. Stk. 2. Såfremt en tilstået erstatning måtte være forbrugt helt eller delvis før 1. april 1949, kan Landsstyrets Socialforvaltning undlade at bringe foranstående regel om yderligere fradrag til anvendelse. Stk. 3. Hvis en pensionist trods opfordring fra Landsstyrets Socialforvaltning ikke selv gør et af de i stk. 1 nævnte krav gældende, er Landsstyrets Socialforvaltning berettiget til på pensionistens vegne at gøre kravet gældende mod den erstatningspligtige og derefter lade den erstatning, som måtte blive ydet, komme til fradrag i pensionen efter foranstående regler.

Såfremt den pågældende eller dennes ægtefælle med den pågældendes vidende og vilje i løbet af de sidste 10 år ved handlinger til fordel for børn eller andre har betaget sig midler til sit underhold, eller såfremt hans økonomiske stilling er forringet ved hans uordentlige eller ødsle levned, ydes der kun den pågældende den pension, som han ville kunne have opnået, hvis han ikke havde forringet sine kår på nævnte måde. Ved anvendelsen af foranstående regler bortses fra, hvad den pågældende har forbrugt til sine børns opdragelse og undervisning.

Socialministeren kan efter forud indhentet erklæring fra Landsstyret fastsætte regler om fradrag i ydelser i henhold til denne lov for beløb, som modtageren har oppebåret i pension eller anden lignende ydelse i henhold til udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes ydelse i henhold til denne lov. Tillæg

2) Bevirker invaliditeten, at den pågældende stadig må have personlig bistand af andre, eller består invaliditeten i blindhed eller stærk svagsynethed, ydes til pensionen et bistandstillæg, der udgør 19.008 kr. årlig, jf. § 43. Hvis invaliditeten fordrer vedvarende pleje eller tilsyn, der nødvendiggør andres stadige nærværelse, ydes i stedet for bistandstillægget et plejetillæg, der udgør 37.944 kr. årlig, jf. § 43.

1)2) Som tillæg til invalidepension i henhold til § 3, stk. 2 og 3, ydes et beløb på 6.312 kr. årlig, eller hvis ægtefællen modtager pension, 4.752 kr. årlig, jf. § 43. For hver pensionist ydes herudover et beløb, svarende til det normale årlige bidrag for et nydende medlem af sygekassen. Stk. 2. Retten til at oppebære pensionstillægget med dets fulde beløb er betinget af, at vedkommendes og en eventuel samlevende ægtefælles samlede årlige indtægt, beregnet efter reglerne i § 6, nr. 1, ikke overstiger følgende beløb, jf. § 43: for ægtepar 15.200 kr. og for enlige 10.400 kr. For hver 100 kr., indtægten overstiger de i 1. punktum omhandlede fradragsfri beløb, fradrages 30 kr. i pensionstillægget dog 15 kr., hvis pensionistens ægtefælle også har ret til pensionstillæg. Stk. 3. Pensionstillægget udbetales ikke til en pensionist, der i medfør af § 1, stk. 3, oppebærer pension i udlandet. Stk. 4. Ved beregningen af pensionstillægget finder bestemmelsen i § 9 tilsvarende anvendelse.

2) Til en person, der oppebærer invalidepension i henhold til § 3, stk. 2-3, og samlever med sin ægtefælle, uden at denne oppebærer invalidepension, folkepension eller invaliditetsydelse, udbetales der et ægteskabstillæg på 3.576 kr. årlig, jf. § 43. Stk. 2. For hver 100 kr. indtægten overstiger den indtægt, hvor pensionstillægget bortfalder, fradrages 30 kr. i ægteskabstillægget.

Der udbetales børnetillæg til pensionister, som har forsørgelses- eller bidragspligt over for børn under 18 år. Stk. 2. Har flere pensionister forsøgelses- eller bidragspligt over for samme barn, udbetales tillæg kun til den, hvem det påhviler at betale bidrag til barnet, eller, hvis bidrag ikke er fastsat, til den, der helt eller overvejende underholder eller har underholdt barnet. Stk. 3. Børnetillæg til invalidepension i henhold til § 3, stk. 2-3, udbetales med samme beløb som det i lov for Færøerne om børnebidrag til enlige forsørgere m.v. for en fader fastsatte normalbidrag. Til invalidepension i henhold til § 3, stk. 4, udgør tillægget halvdelen heraf. For pensionister, hvem det påhviler at betale underholdsbidrag til børn, kan tillægget dog ikke overstige underholdsbidraget. Stk. 4. Børnetillæg udbetales ikke i følgende tilfælde: 1) hvis pensionisten direkte oppebærer bidrag til barnets underhold, 2) hvis pensionisten får udbetalt bidrag i medfør af kapitel II i lov for Færøerne om bidrag til enlige forsørgere m.v. eller er berettiget til sådant bidrag, 3) hvis barnet er anbragt uden for hjemmet i medfør af lovgivningen for Færøerne om særforsorg eller børneforsorg eller er undergivet erhvervsmæssig revalidering uden for hjemmet, eller barnet oppebærer invalidepension. Stk. 5. Tillægget udbetales månedsvis sammen med pensionen. Forandringer i antallet af en pensionists børn under 18 år får virkning fra den første i den følgende måned.

3) Til pensionister, hvis forhold er særlig vanskelige, kan Landsstyrets Socialforvaltning yde personlige tillæg. Stk. 2. Landsstyrets Socialforvaltning kan beslutte, at personligt tillæg til en pensionists udgifter vedrørende en ejerbolig skal tilbagebetales. Landsstyrets Socialforvaltning kan afskrive tilbagebetalingskravet, når forvaltningen skønner, at der inden for en rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler for ydelse af personlige tillæg efter stk. 1 samt for, hvilke betingelser der kan kræves opfyldt for personligt tillæg med tilbagebetalingspligt efter stk. 2. Kapitel 3 Ydelser til ikke-pensionister

2) Invalider, der har en sådan erhvervsindtægt, at de efter den i § 3, stk. 5, foreskrevne bedømmelse ikke har ret til invalidepension, men hvis invaliditet lægeligt bedømt er så alvorlig, at de ville have ret til pension efter § 3, stk. 2 eller stk. 3, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, er berettiget til en invaliditetsydelse. Berettiget hertil er også personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder. Invaliditetsydelsen udgør 18.324 kr. årlig, dog 14.868 kr. årlig, hvis ægtefællen også modtager invaliditetsydelse eller helt invaliditetsbeløb, jf. § 43. Modtager ægtefællen halvt invaliditetsbeløb, nedsættes dette med 50 pct. Stk. 2. Til de i stk. 1 nævnte personer ydes bistands- og plejetillæg i overensstemmelse med reglerne i § 11, stk. 1. Kapitel 4 Færøernes Ulykkesforsikringsråd

2) Færøernes Ulykkesforsikringsråd afgør ved kendelse, om der foreligger nedsættelse af erhvervsevnen i det i § 3, stk. 2, 3 eller 4 nævnte omfang, eller om ansøgeren opfylder betingelserne for invaliditetsydelse i henhold til § 16, samt hvorvidt invaliditeten forelå på tidspunktet for begæringens indgivelse eller er indtrådt på et senere tidspunkt, der da angives i kendelsen. Rådet afgør endvidere, om ansøgeren opfylder betingelserne for ydelse af tillæg i henhold til § 11, stk. 1, eller § 16, stk. 2. Stk. 2. Rådets afgørelser i henhold til denne lov kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse inden 3 måneder efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelser af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af chefen for Ankestyrelsen. Stk. 4. Formanden for rådet skal være berettiget til i foreliggende tilfælde at indhente en udtalelse fra Socialstyrelsen eller Sikringsstyrelsen.

Rådet er berettiget til af vedkommende sygekasse eller sygeforeningsbestyrelser, kommunalbestyrelser, arbejdsgivere, arbejdere og andre vedkommende, herunder klinikker, sygehuse, behandlende læger m.v., at begære og få meddelt enhver oplysning, der er af betydning, herunder hospitalsjournaler, og hvad dertil hører, eller afskrift af samme. Endvidere er rådet berettiget til at forlange optaget retsligt forhør for at søge tilvejebragt manglende oplysninger til brug ved afgørelsen. Stk. 2. Ansøgerne er forpligtet til efter rådets bestemmelse at underkaste sig lægeundersøgelse, eventuelt af rådets læger, samt om fornødent indlæggelse til observation og behandling. Dog skal vedkommende ikke være forpligtet til at underkaste sig nogen operation, der kan medføre fare for hans liv eller førlighed. Ansøgerne er forpligtet til efter tilsigelse at give møde i rådet for at afgive forklaring. Eventuelle hermed forbundne nødvendige rejseudgifter m.v. og den del af udgifterne til behandlinger, som det ikke påhviler vedkommende sygekasse at afholde, betales af rådet, ligesom de af rådet begærede lægeattester betales af dette.

Bestemmelser om forretningsgangen for Færøernes Ulykkesforsikringsråd i sager vedrørende invalidepension m.v. fastsættes i en forretningsorden af Landsstyret efter forslag fra rådet. Stk. 2. For deres virksomhed i henhold til nærværende lov oppebærer rådets medlemmer et honorar. Udgifterne ved rådets behandling af sager efter denne lov afholdes af Hjemmestyret, mens udgifterne ved Den Sociale Ankestyrelses behandling af sager efter denne lov afholdes af staten. Stk. 3. Rådet indsender årlig til socialministeren, Lagtinget, Landsstyret, Ankestyrelsen, Sikringsstyrelsen og Socialstyrelsen beretning om sin virksomhed i henhold til nærværende lov. Kapitel 5 Begæring og udbetaling m.v.

2) Begæring om ydelser efter loven indgives til kommunalbestyrelsen på blanketter, som udleveres af kommunerne. For søfolks vedkommende indgives begæring, for så vidt de, når de er i land, har fast ophold i en kommune, til kommunalbestyrelsen i denne, men i øvrigt til kommunalbestyrelsen i den kommune, i hvilken det pågældende skib hører hjemme. Stk. 2. Begæringen skal indeholde de til bedømmelse af vedkommendes ret til ydelser efter loven fornødne oplysninger og må være ledsaget af fornødne legitimationspapirer og bevisligheder. Den skal være forsynet med en af ansøgeren på tro og love underskrevet erklæring om, at dens indhold er overensstemmende med sandheden. Er han ude af stand til at udstede en skriftlig erklæring, skal rigtigheden af de i begæringen indeholdte oplysninger være attesteret af to med vedkommendes forhold nøje kendte personer. Stk. 3. Det påhviler den, der fremsender begæring om ydelser i henhold til denne lov, samtidig med begæringens indgivelse at fremskaffe en lægeerklæring, der affattes og indsendes efter socialministerens nærmere bestemmelse. Denne erklæring betales som invalidepensionsudgift, såfremt begæringen om pension imødekommes, eller der iværksættes helbredelsesforanstaltninger i henhold til lov for Færøerne om offentlig forsorg. Ellers betales den af pågældende selv. Stk. 4. Såfremt en persons erhvervsevne anses vedvarende nedsat, har såvel Sikringsstyrelsen og sygekassens eller sygeforeningens bestyrelse som Landsstyrets Socialforvaltning og pågældende kommunalbestyrelse ret til at begære spørgsmålet om, hvorvidt pågældende har krav på invalidepension, taget op til behandling.

Begæringen videresendes af kommunalbestyrelsen til Færøernes Ulykkesforsikringsråd, ledsaget af en erklæring fra kommunalbestyrelsen om ansøgerens erhvervsforhold samt om hans økonomiske forhold i det hele, herunder hans skatteansættelse.

Ulykkesforsikringsrådet og Ankestyrelsen underretter opholdskommunen og Landsstyrets Socialforvaltning om afsagte kendelser. Landsstyrets Socialforvaltning underrettes endvidere om, hvad der under sagen er oplyst om ansøgerens økonomiske forhold. Stk. 2. Landsstyrets Socialforvaltning fastsætter derefter ydelsens beløb efter reglerne i §§ 4-16. Ydelsen tilstås fra det i rådets eller Ankestyrelsens afgørelse angivne tidspunkt. Stk. 3. Landsstyrets Socialforvaltning giver ansøgeren meddelelse om den trufne afgørelse.

Ydelser efter loven udbetales månedsvis forud af Færøernes Oppebørselskontor. Stk. 2. Når en person, der oppebærer ydelse, flytter til en anden kommune, må han sende Landsstyrets Socialforvaltning meddelelse om sin nye adresse. Stk. 3. Flytter en person, der oppebærer ydelse, til den øvrige del af riget, udredes ydelsen fremtidig af kommunalbestyrelsen i den nye opholdskommune. Til brug ved afgørelsen modtager kommunalbestyrelsen pensionssagens akter fra Landsstyrets Socialforvaltning. Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler for, hvorledes der vil være at forholde, når personer, der oppebærer ydelser efter denne lov, flytter mellem Færøerne og den øvrige del af riget.

Bliver Landsstyrets Socialforvaltning, f.eks. gennem meddelelser fra Landsstyret, kommunalbestyrelsen, pensionistens pårørende eller andre private, opmærksom på, at en pensionist ikke bør have dispositionsret over pensionen, træffer Landsstyrets Socialforvaltning bestemmelse om, på hvilken måde pensionen skal komme den pågældende til gode, idet han om fornødent drager omsorg for, at vedkommende umyndiggøres, eller at der på anden måde gribes ind efter lovgivningens regler. Stk. 2. Retten til pension er for en person, der efter de herom gældende regler er berettiget til at være medlem af en sygekasse (sygeforening), betinget af, at han søger optagelse i sygekassen (sygeforeningen) som nydende medlem og forbliver stående som sådant, så længe han opfylder betingelserne derfor. Stk. 3. Landsstyrets Socialforvaltning kan efter aftale med den stedlige sygekasse af pensionen tilbageholde et til sygekassekontingenten svarende beløb, som udbetales direkte til sygekassen. Kapitel 6 Forandring eller bortfald af ydelse

Retten til at bevare den tilkendte invalidepension er betinget af, at der ikke er sket en væsentlig forbedring af erhvervsevnen. Ved bedømmelsen heraf tages udgangspunkt i, at pensionsretten, når den fysiske eller psykiske invaliditet i det væsentlige er uændret, normalt bevares, så længe invalidens personlige arbejdsindtægt ikke vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for enlige. Skyldes forbedringen af erhvervsevnen en ændring af den fysiske eller psykiske invaliditet, træffer Ulykkesforsikringsrådet ny bestemmelse om den pågældendes pensionsret i henhold til § 3. Stk. 2. Indtræder der for en pensionist en sådan forbedring af erhvervsevnen, at der er grund til at formode, at han efter reglen i stk. 1 ikke længere er berettiget til den tilkendte pension, eller indtræder der en sådan forringelse, at det må formodes, at han er berettiget til overflytning til højere pension, foranlediger Landsstyrets Socialforvaltning, at dette spørgsmål forelægges Ulykkesforsikringsrådet til afgørelse. Stk. 3. Indtræder der for en person, der har fået tilkendt invaliditetsydelse, bistands- eller plejetillæg, sådan forandring, at det må antages, at han ikke længere opfylder betingelserne for at oppebære sådan ydelse, sørger Landsstyrets Socialforvaltning for, at spørgsmålet herom forelægges Ulykkesforsikringsrådet. Må det omvendt antages, at en person, der oppebærer invalidepension eller invaliditetsydelse, men ikke har fået tillagt nævnte tillæg, på grund af en forringelse i sin tilstand opfylder betingelserne, påhviler det ligeledes Landsstyrets Socialforvaltning at indhente rådets afgørelse. Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte spørgsmål kan også rejses af kommunalbestyrelsen og pensionisten selv.

Skønner Ulykkesforsikringsrådet på grundlag af modtagen indberetning eller på grundlag af gennemførte helbredelsesforanstaltninger o.lign., at pensionistens erhvervsevne er forbedret som i § 25, stk. 1, angivet, således at pensionen vil være at ændre eller inddrage, afsiger det kendelse herom samt om fra hvilket tidspunkt pensionen skal ændres eller bortfalde. Såfremt pensionen inddrages træffer rådet afgørelse om, hvorvidt den pågældende er berettiget til invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg hertil. Eventuel gradvis inddragning af pensionen kan højst strække sig over en periode af 12 måneder. Rådet kan endvidere, hvor omstændighederne måtte tale derfor, ved kendelse bestemme, at retten til invalidepension indtil videre, dog højst for et tidsrum af 3 år, skal være hvilende. Stk. 2. Rådet er bemyndiget til at udsende en eller flere sagkyndige til at udøve kontrol på stedet med hensyn til erhvervsevnen hos pensionister eller indkalde pensionister til kontrol. For så vidt en pensionist vanskeliggør rådets undersøgelse, kan formanden, når han anser det for sandsynligt, at kendelsen vil komme til at gå ud på, at pensionen skal inddrages, midlertidigt standse udbetalingen. Rådet skal i så fald træffe sin afgørelse hurtigst muligt. Udgifter ved kontrol betales af rådet. Stk. 3. En person, der oppebærer ydelse efter denne lov, er pligtig til efter rådets nærmere bestemmelse at underkaste sig sådanne undersøgelser, som rådet måtte anse for påkrævede til bedømmelse af erhvervsevnen, jf. § 18, stk. 2. Stk. 4. Undlader en pensionist at underkaste sig de i stk. 3 omhandlede undersøgelser eller optræning eller andre foranstaltninger, hvorved erhvervsevnen må antages ikke blot forbigående at kunne forøges væsentligt, kan rådet ved kendelse bestemme, at invalidepensionen inddrages, eller eventuelt at retten til invalidepension forbrydes for et tidsrum af mindst ét og højst 10 år. Den pågældende skal forinden ved anbefalet brev være advaret om den retlige følge af sin undladelse.

Forøges eller nedsættes en pensionists indtægt mere end rent midlertidigt så meget, at en beregning af pensionen, herunder pensionstillæg og ægteskabstillæg, på grundlag af den indtægt, der herefter står til pensionistens rådighed, nu vil give et andet resultat, foranlediger Landsstyrets Socialforvaltning, at pensionen fremtidig nedsættes eller forhøjes i overensstemmelse med ny beregning. Stk. 2. Landsstyrets Socialforvaltning drager omsorg for en fornyet beregning af pensionen, såfremt der sker en sådan forandring i den pågældendes ægteskabelige stilling eller forsørgerforhold, at ydelsernes størrelse må påvirkes deraf. Stk. 3. Retten til ydelser efter denne lov bortfalder, når ydelserne ikke er hævet i et helt år, men genindtræder fra datoen for ny begæring.

Det påhviler en invalid, som oppebærer ydelser efter denne lov, at give kommunalbestyrelsen eller Landsstyrets Socialforvaltning underretning om enhver forandring i sine økonomiske og personlige forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelserne, ligesom kommunalbestyrelsen selv skal være opmærksom på, om sådan forandring indtræder. Om sådanne forandringer skal kommunalbestyrelsen underrette Landsstyrets Socialforvaltning.

Har en person undladt at give oplysninger som krævet i § 28 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget oppebåret ydelser efter denne lov, skal det beløb, der med urette er oppebåret, tilbagebetales af den pågældende, eventuelt hans dødsbo. Bestemmelse om tilbagebetaling træffes af Landsstyrets Socialforvaltning.

Får en pensionist ophold på en institution, der er anerkendt i henhold til lov for Færøerne om offentlig forsorg eller §§ 115 og 116 i lov om social bistand eller på en offentlig eller tilsvarende privat institution for sindslidende, udbetales pensionen til ham i 6 måneder ud over indlæggelsesmåneden, jf. dog § 24, stk. 1. Pensionen bortfalder for den resterende del af opholdstiden. Ved fornyet ophold på de nævnte institutioner udbetales der dog kun pension indtil den samlede opholdstid ud over indlæggelsesmånederne er 6 måneder regnet fra 11/2 år forud for indlæggelsen. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på invaliditetsydelse. Bistands- og plejetillæg bortfalder med udgangen af den måned, der følger efter indlæggelsesmåneden. Stk. 3. Efter pensionens bortfald i medfør af stk. 1 udbetales til forsørgelse af pensionistens børn under de i § 14 angivne betingelser et tilskud af samme størrelse som børnetillægget. Udgiften afholdes som invalidepensionsudgift. Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler om, hvorledes der skal forholdes med ydelserne efter denne lov, når modtageren er anbragt i pleje i private hjem under tilsyn af en af de i stk. 1 omhandlede institutioner. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom. Den tid, i hvilken den pågældende har været underkastet varetægtsfængsel, fragår i ovennævnte tidsrum. Stk. 6. Reglen i stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse under indlæggelse på almindeligt sygehus o.lign. Stk. 7. Landsstyret fastsætter regler om, hvorledes der skal forholdes med pensionen, når den pågældende optages på institutioner, der omfattes af lov om social bistand eller lov for Færøerne om offentlig forsorg, men for hvilke der ikke i loven er fastsat regler om pensionens anvendelse. Stk. 8. For personer der får ophold på godkendte alderdomshjem eller plejehjem, finder reglerne i §§ 28-31 i lov for Færøerne om folkepensionen tilsvarende anvendelse. Kapitel 7 §§ 31-34. (ophævet) Kapitel 8. Klageadgang

4) Klager over de af Landsstyrets Socialforvaltning trufne afgørelser kan indbringes for Landsstyret. Landsstyrets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Klagen til Landsstyret indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 3. Landsstyret kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Stk. 4.3) Hjemmestyret kan bestemme, at landsstyrets beføjelser som ankeinstans i henhold til stk. 1-3 helt eller delvis henlægges til et ankenævn, der har den endelige administrative afgørelse. Kapitel 9 Finansiering

5) Udgifterne i henhold til denne lov afholdes af Færøerne efter hjemmestyrets nærmere bestemmelse. §§ 37-40. (ophævet) Kapitel 10 Slutningsbestemmelser

Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Dette skal dog ikke være til hinder for, at tilbageholdelse i pension m.v., for så vidt angår krav på skat til Landskassen og kommunerne, efter omstændighederne kan finde sted i overensstemmelse med de for sådanne krav i øvrigt gældende regler. Aftaler om krav på pension m.v. er ugyldige.

Socialministeren fastsætter en takst for de under behandlingen af sager i henhold til denne lov almindeligt forekommende lægeattester.

2)6) Invalidepensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb og beløb for erhvervsudygtighed i henhold til § 4, invaliditetsydelse i henhold til § 16, stk. 1, de tillæg, der er fastsat i § 11, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, og § 45, stk. 1 og 4, og de indtægtsbeløb, der er fastsat i § 5, stk. 1, § 6, nr. 2, § 8, stk. 1, og § 12, stk. 2, reguleres efter hjemmestyrets nærmere bestemmelser.

Landsstyret fastsætter de nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder om pensionernes beregning og udbetaling, samt udsender fornøden vejledning for kommunalbestyrelserne.

2) Invalidepensionister, som ved lovens ikrafttræden ikke er fyldt 60 år, overgår til at oppebære invalidepension i henhold til § 3, stk. 3, og tillæg hertil efter denne lov, jf. dog stk. 4. Dette gælder også invalidepensionister, som ved ikrafttrædelsen er mellem 60 og 67 år, idet disse dog i stedet for invaliditetsbeløb, jf. § 4, stk. 2, oppebærer invaliditetstillæg med 4.044 kr. årlig, jf. § 43. Stk. 2. Invalidepension med invaliditetstillæg i henhold til stk. 1 kan ikke i medfør af reglerne i §§ 5-9 nedsættes under 1/3 af grundbeløbet. Når en ægtefælle er berettiget til invalidepension med invaliditetsbeløb i henhold til § 3, stk. 2-4, eller til invaliditetsydelse i henhold til § 16 og den anden ægtefælle til invalidepension med invaliditetstillæg i henhold til stk. 1, kan grundbeløbet med invaliditetstillæg dog nedsættes til invaliditetstillæggets beløb. Stk. 3. Personer, som ved lovens ikrafttræden oppebærer invaliditets-, bistands- eller plejeydelse, overgår til at oppebære invaliditetsydelse henholdsvis uden og med bistands- og plejetillæg. Stk. 4. Bistandstillæg, som er tilkendt, alene fordi invaliditeten bevirker, at pågældende stadig må have væsentlig bistand til nødvendig pasning af husholdningen, bortfalder for invalidepensionister, som ved lovens ikrafttræden er under 60 år. Til invalidepensionister mellem 60 og 67 år udbetales tillægget fortsat med 6.732 kr. årlig, jf. § 43, så længe der ikke tilkendes bistands- eller plejetillæg efter denne lov. Det påhviler Ulykkesforsikringsrådet snarest at give Landsstyrets Socialforvaltning meddelelse om, hvilke bistandstillæg der er bevilget på det i 1. punktum nævnte grundlag.

5) Færøernes hjemmestyre kan efter forhandling med socialministeren fastsætte de nærmere regler om indtægts- og pensionsberegningen. Socialministeren kan i forbindelse med ikrafttrædelsen af sådanne regler ophæve bestemmelserne i lovens §§ 5-10.

Loven træder i kraft den 1. april 1967. § 12 træder dog i kraft den 1. april 1968. Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 350 af 6. december 1961 for Færøerne om invalidepension. _____ Lov nr. 222 af 27. maj 1970 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra 1. april 1970. Stk. 2. Personer, som den 1. april 1970 i medfør af § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov for Færøerne om invalidepension m.v. oppebærer pension i udlandet, bevarer retten til at oppebære pensionstillægget uanset bestemmelsen i § 1, nr. 12. _____ *)§ 7 i lov nr. 718 af 18. november 1987 (Ændring af regler om finansiering, forhøjelse af pensionen m.v.) indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar 1988. *) Vedrører § 4, stk. 1, 2, 4 og 5; § 5, stk. 1; § 6, nr. 1 a, 1. og 3. pkt.; § 6, nr. 2; § 7; § 11; § 12, stk. 1, 1. pkt.; § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt.; § 15; § 16, stk. 1 og 2; § 19, stk. 1; § 19, stk. 2, 2. pkt.; § 30, stk. 7; Kapitel 7; § 36. 1) Ændret ved lov nr. 1131 af 21. december 1994. § 3 i denne lov er sålydende: “Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995. Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 5, og § 2, nr. 5, er personer, der ved lovens ikrafttræden modtager pension i henhold til lov for Færøerne om folkepension og lov for Færøerne om invalidepension m.v., fortsat berettigt til fuld pension. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 5, er personer med dansk indfødsret født i 1938 eller tidligere berettiget til fuld folkepension, såfremt de pågældende i det sidste år forud for begæringens indgivelse har haft fast bopæl her i riget. Med fast bopæl her i riget sidestilles 1) forhyring med færøsk, grønlandsk eller dansk skib, 2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en færøsk, grønlandsk eller dansk offentlig myndighed, 3) ophold i udlandet som beskæftiget i færøsk, grønlandsk eller dansk interesse og 4) ophold i udlandet som ansat i et færøsk, grønlandsk eller dansk firmas filial eller datterselskab.“ 2) Ændret ved lov nr. 742 af 7. december 1988. 3) Ændret ved § 4 i lov nr. 393 af 20. maj 1992. 4) Ændret ved § 2 i lov nr. 154 af 15. marts 1989. 5) Ændret ved § 5 i lov nr. 393 af 22. juni 1993. 6) Ændret ved lov nr. 227 af 6. april 1994.