Lov nr. 69 af 23. marts 1932 om Checklov, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 91 frá 7. juni 2020

En Check skal indeholde: 1) Benævnelsen Check, indført i selve Teksten og udtrykt paa det Sprog, hvori Dokumentet er affattet; 2) en ubetinget Anmodning om at betale en bestemt Pengesum (Checksummen); 3) Navnet paa den, der skal betale (Trassatbanken, jfr. § 3); 4) Angivelse af Stedet, hvor Betalingen skal ske; 5) Angivelse af Dag og Sted for Checkens Udstedelse; samt 6) Underskrift af den, der udsteder Checken (Trassenten).

Et Dokument, hvori der mangler nogen af de i foregaaende Paragraf nævnte Anførsler, gælder ikke som Check undtagen i de i denne Paragraf nedenfor fastsatte Tilfælde. I Mangel af særlig Angivelse anses det ved Trassatbankens Navn anførte Sted for at være Checkens Betalingssted. Er flere Steder angivne ved Trassatbankens Navn, er Checken betalbar paa det Sted, der er angivet først. Er Betalingsstedet ikke angivet paa ovennævnte eller paa nogen anden Maade, er Checken betalbar paa det Sted, hvor Trassatbanken har sit Hovedsæde. En Check, der ikke angiver Stedet, hvor den er udstedt, anses for underskrevet paa det ved Trassentens Navn anførte Sted.

Checks kan kun trækkes paa Banker og Sparekasser samt saadanne Institutter og Personer som nævnt i § 54. Anvisninger, som trækkes paa andre end de i 1ste Stykke nævnte, omfattes ikke af denne Lov, selv om de opfylder Betingelserne i § 1, jfr. § 2.

Trassenten skal hos Trassatbanken have Midler til Raadighed, over hvilke han ifølge en udtrykkelig eller stiltiende Aftale er berettiget til at disponere ved Checks.

En Check kan lyde paa Betaling: til en bestemt Person med eller uden en udtrykkelig Tilføjelse af, at den er udstedt “til Ordre“; til en bestemt Person med Tilføjelsen “ikke til Ordre“ eller tilsvarende Udtryk; eller til Ihændehaveren. En Check, udstedt til en bestemt Person med Tilføjelsen “eller til Ihændehaveren“ eller tilsvarende Udtryk, anses som betalbar til Ihændehaveren. En Check, som ikke indeholder Angivelse af, til hvem den skal betales, anses ligeledes som betalbar til Ihændehaveren.

En Check kan udstedes til Trassentens egen Ordre. Den kan trækkes for en Trediemands Regning. En Check kan ikke trækkes paa Trassenten selv. Dog kan en Check, som ikke lyder paa Betaling til Ihændehaveren, trækkes imellem forskellige Forretningsafdelinger af samme Bank.

Indeholder en Check Bestemmelse om Rente, anses Bestemmelsen som uskrevet.

En Check kan lyde paa Betaling hos en anden Bank end Trassatbanken enten paa det Sted, hvor denne har sit Sæde, eller paa et andet Sted.

En Check, hvori Beløbet er anført baade med Bogstaver og med Tal, gælder i Tilfælde af Uoverensstemmelse imellem de anførte Beløb for den Sum, der er anført med Bogstaver. En Check, hvori Beløbet er anført flere Gange enten med Bogstaver eller med Tal, gælder i Tilfælde af Uoverensstemmelse imellem de anførte Beløb alene for den mindste Sum.

Forekommer der paa en Check Underskrift af nogen, der mangler Evne til at paatage sig Checkforpligtelse, falske Underskrifter, Underskrifter af opdigtede Personer eller Underskrifter, der af anden Grund ikke er forbindende for Underskriverne eller for den, i hvis Navn Underskriften er meddelt, er de andre Checkskyldneres Forpligtelse ikke desto mindre gyldig.

Den, der tegner sit Navn paa en Check paa en andens Vegne, for hvem han ikke havde Fuldmagt til at handle, bliver selv forpligtet efter Checken og erhverver, naar han har betalt, de samme Rettigheder, som vilde have tilkommet den anden. Det samme gælder om den, som har overskredet sin Fuldmagt.

Trassenten indestaar for Checkens Betaling. Enhver Bestemmelse, hvorved Trassenten fraskriver sig Ansvaret for Checkens Betaling, anses som uskrevet.

Bliver en Check, der ved dens Udgivelse var ufuldstændig udfyldt, udfyldt i Strid med de trufne Aftaler, kan denne Omstændighed ikke paaberaabes overfor Checkindehaveren, medmindre han ved Erhvervelsen ikke har været i god Tro eller har handlet med grov Uagtsomhed. Kapitel II. Om Overdragelse af Checks.

En Check, der lyder paa Betaling til en bestemt Person med eller uden udtrykkelig Angivelse af, at den er til Ordre, kan ved Endossement overdrages til en anden (Endossatar). En Check, der lyder paa Betaling til en bestemt Person med Tilføjelsen “ikke til Ordre“ eller tilsvarende Udtryk, kan kun overdrages i den Form og med de Virkninger, der gælder for almindelig Overdragelse af Fordring. En Check kan endosseres ogsaa til Trassenten, til en Endossent eller til en Avalist. Disse kan endossere Checken videre.

Endossementet skal være ubetinget. Enhver Betingelse, hvoraf det gøres afhængigt, anses som uskrevet. Endossement for en Del af Checksummen er ugyldigt. Endossement fra Trassatbanken er ligeledes ugyldigt. Endossement til Ihændehaveren anses som Blankoendossement. Endossement til Trassatbanken gælder udelukkende som Kvittering undtagen i det Tilfælde, hvor denne har flere Forretningsafdelinger, og Endossementet er sket til en anden Forretningsafdeling end den, paa hvilken Checken er trukket.

Endossementet skal skrives paa Checken eller paa et Blad, som er hæftet til denne (Allonge). Det skal underskrives af Endossenten. Endossementet er gyldigt, selv om der ikke deri er angivet, til hvem Checken overdrages, eller Endossenten kun har tegnet sit Navn (Blankoendossement). I sidstnævnte Tilfælde maa Endossementet for at være gyldigt skrives paa Bagsiden af Checken eller paa en Allonge.

Ved Endossement overføres alle Rettigheder efter Checken. Hvis Endossementet er et Blankoendossement, kan Checkindehaveren: 1) udfylde det enten med sit eget eller med en andens Navn; 2) endossere Checken paa ny in blanco eller til en anden Person; eller 3) give Checken videre til en Trediemand uden at udfylde Blankoendossementet eller endossere Checken.

Endossenten indestaar for Checkens Betaling, medmindre han har taget særligt Forbehold. Han kan forbyde, at Checken endosseres paa ny; i saa Fald er han fritaget for Ansvaret overfor dem, til hvem Checken derefter bliver endosseret.

Ihændehaveren af en saadan Check, som omhandles i § 14, 1ste Stykke, anses som retmæssig Checkindehaver, saafremt han godtgør sin Ret ved en uafbrudt Række af Endossementer, selv om det sidste Endossement er et Blankoendossement. Udstrøgne Endossementer anses i denne Forbindelse som uskrevne. Naar der efter et Blankoendossement følger et andet Endossement, antages den, der har undertegnet dette, at have erhvervet Checken ved Blankoendossementet.

Tegner nogen Endossement paa en Check, der lyder paa Betaling til Ihændehaveren, er den, som har tegnet Endossementet, ansvarlig efter de om Regres gældende Regler, men Checken vedbliver at være betalbar til Ihændehaveren.

Hvis en Check, ligegyldigt paa hvilken Maade, er kommet bort fra dens Besidder, er den, der har faaet Checken i Hænde, ikke pligtig at udlevere den, saafremt han godtgør sin Ret til den paa den i § 19 foreskrevne Maade, eller det er en Check, der lyder paa Betaling til Ihændehaveren, medmindre han ved Erhvervelsen var i ond Tro eller udviste grov Uagtsomhed.

Den, der sagsøges efter en Check, kan ikke mod Checkindehaveren fremsætte Indsigelser grundede paa hans særlige Forhold til Trassenten eller til de tidligere Checkindehavere, medmindre Indehaveren ved Erhvervelsen af Checken forsætlig har handlet til Skade for Skyldneren.

Indeholder Endossementet Bemærkningerne _”Valuta til Indfordring“,”til Inkasso“ eller nogen anden Bemærkning, hvori der alene ligger en Fuldmagt (Prokuraendossement), kan Checkindehaveren udøve alle Rettigheder efter Checken, men ikke endossere den uden ved Prokuraendossement. Checkskyldnerne kan i saa Fald overfor Checkindehaveren kun paaberaabe sig de Indsigelser, som vilde kunne fremsættes mod Endossenten. Den Fuldmagt, der indeholdes i et Prokuraendossement, bortfalder ikke, selv om Fuldmagtsgiveren dør eller mister Evnen til at forpligte sig.

Endossement, der tegnes efter Protesten, jfr. § 40, sidste Stykke, eller efter Forevisningsfristens Udløb, har alene Virkning som almindelig Overdragelse af Fordring. Medmindre det modsatte bevises, anses et udateret Endossement som tegnet før Protesten eller før Udløbet af den i foregaaende Stykke omhandlede Frist. Kapitel III. Om Bekræftelse af Checks.

Har Trassatbanken givet Checken en underskrevet Paategning, som kan forstaas saaledes, at Checken vil blive betalt (bekræftes, certifieres, noteres, viseres eller lignende), eller har den anbragt sin Underskrift paa Checkens Forside, er den forpligtet til at indfri Checken, hvis denne forevises til Betaling inden Udløbet af den i § 29 fastsatte Frist. En Paategning, hvorved Trassatbanken paatager sig en videregaaende Betalingspligt, er forsaavidt uden Retsvirkning. Indfrier Trassatbanken ikke Checken ved Forevisningen, har Checkindehaveren, selv om det er Trassenten, et umiddelbart Krav mod den paa alt, som kan fordres efter §§ 45 og 46. Kapitel IV. Om Checkborgen (Aval).

En Checks Betaling kan sikres ved Aval for hele Checksummen eller for en Del af denne. Aval kan tegnes saavel af en Checkskyldner som af en Trediemand, dog ikke af Trassatbanken. Aval tegnes paa Checken eller paa en Allonge og udtrykkes ved Ordene “som Aval“ eller ved et andet tilsvarende Udtryk; den undertegnes af den, der gaar i Borgen (Avalist). Den blotte Navntegning paa Checkens Forside anses som Aval, medmindre Navntegningen hidrører fra Trassenten. Aval skal angive, for hvem den indgaas. I Mangel af saadan Angivelse anses den indgaaet for Trassenten.

Avalisten er forpligtet paa samme Maade som den, for hvem han er gaaet i Borgen. Hans Forpligtelse er gyldig, selv om den Forpligtelse, som han er gaaet i Borgen for, maatte være ugyldig, dog ikke, hvis Ugyldigheden skyldes en Formfejl. Naar han betaler Checken, erhverver han alle Rettigheder efter Checken mod den, som han er gaaet i Borgen for, og mod dem, der efter Checken er ansvarlige overfor denne. Kapitel V. Om Checkens Forevisning og Betaling.

En Check skal betales ved Forevisning. Enhver Bestemmelse, der strider herimod, anses som uskrevet. Selv om en Check forevises til Betaling førend den paa samme angivne Udstedelsesdag, er den betalbar ved Forevisningen.

En Check, der er udstedt og betalbar her i Riget, skal forevises til Betaling indenfor en Frist af 20 Dage. En Check, der er udstedt i et andet europæisk Land, eller i et Land, som grænser til Middelhavet, skal forevises til Betaling inden 20 Dage, og en Check, som er udstedt i en anden Verdensdel, inden 70 Dage efter Udstedelsesdagen. Udgangspunktet ved Beregningen af ovennævnte Frister er den paa Checken anførte Udstedelsesdag.

Naar en Check er trukket mellem to Steder med forskellig Tidsregning, omregnes Udstedelsesdagen til den tilsvarende Dag efter Betalingsstedets Tidsregning.

Indlevering til et Checkclearingskontor anses som Forevisning til Betaling. Som Checkclearingskontorer anses de af Ministeriet for Handel og Industri som saadanne anerkendte Institutter.

Har Trassenten meddelt Trassatbanken, at han tilbagekalder Checken, er Banken ikke, hvis ikke andet følger af § 25, berettiget til at indfri Checken. Naar Checken ikke er tilbagekaldt, kan Trassatbanken indløse den selv efter Forevisningsfristens Udløb.

Dør Trassenten eller mister han Evnen til at forpligte sig, efter at Checken er udstedt, berører dette ikke Checkens Gyldighed.

Naar Trassatbanken betaler en Check, kan den kræve den udleveret med paategnet Kvittering af Checkindehaveren. Checkindehaveren kan ikke nægte at modtage delvis Betaling. I Tilfælde af delvis Betaling kan Trassatbanken kræve, at der om denne Betaling gøres Paategning paa Checken, og at der gives den en særskilt Kvittering.

Naar Trassatbanken betaler en saadan Check, som omhandles i § 14, 1ste Stykke, er den forpligtet til at forvisse sig om, at Endossementerne udgør en behørig sammenhængende Række, men ikke om Ægtheden af Endossenternes Underskrifter.

Naar en Check lyder paa Betaling i en Møntsort, der ikke er gangbar paa Betalingsstedet, kan Beløbet indtil Forevisningsfristens Udløb betales i Landets Mønt efter Værdien paa Betalingsdagen. Sker Betaling ikke ved Forevisningen, kan Checkindehaveren, hvis han ønsker det, kræve Beløbet betalt i Landets Mønt enten efter Forevisningsdagens eller efter Betalingsdagens Kurs. Ved Beregningen af den fremmede Møntsorts Værdi skal Handelsbrug paa Betalingsstedt iagttages, hvis ikke Trassenten har foreskrevet, at Checksummen skal betales efter en i Checken fastsat Kurs. Foranstaaende Bestemmelser kommer ikke til Anvendelse i de Tilfælde, hvor Trassenten har foreskrevet, at Betalingen skal erlægges i en bestemt angiven Møntsort (Forbehold om effektiv Betaling i fremmed Mønt). Er Checksummen angivet i en Møntsort, der har den samme Benævnelse, men en forskellig Værdi i det Land, hvor Checken er udstedt, og det Land, hvor den skal betales, er Formodningen for, at det er Betalingsstedets Mønt, som er ment. Kapitel VI. Om krydsede Checks.

Trassenten eller Indehaveren af en Check kan krydse den med de i § 38 angivne Virkninger. Krydsningen sker ved at paaføre Checkens Forside to parallelle Streger. Krydsningen kan være generel eller speciel. Krydsningen er generel, hvis den kun bestaar af de to Streger, eller der imellem disse anføres Betegnelsen “til Bank“ eller et tilsvarende Udtryk; den er speciel, hvis Navnet paa en Bank anføres imellem de to Streger. En generel Krydsning kan ændres til speciel Krydsning, men en speciel Krydsning kan ikke ændres til generel. Udstrygning af Krydsning eller den angivne Banks Navn er uden Retsvirkning.

En generelt krydset Check maa Trassatbanken kun betale til en anden Bank eller til en af sine Kunder. En specielt krydset Check maa Trassatbanken kun betale til den angivne Bank eller, hvis dette er Trassatbanken selv, til en af sine Kunder. Dog kan den Bank, til hvilken Checken er krydset, indkassere Checken gennem en anden Bank. En Bank maa kun erhverve en krydset Check fra en af sine Kunder eller fra en anden Bank. Den maa ikke indkassere en saadan Check for andre end de nævnte. En Check, paa hvilken findes paaført flere specielle Krydsninger, maa Trassatbanken ikke indløse. Dette gælder dog ikke, hvor der er to specielle Krydsninger, hvoraf den ene er til Inkasso ved et Checkclearingskontor. Den Bank, der ikke overholder de ovenfor angivne Forskrifter, er ansvarlig for den deraf opstaaede Skade, dog ikke udover Checkens Beløb.

Hvis en Check, som er udstedt i Udlandet, tværsover Forsiden bærer Paategningen: “kun til Afregning“ (“nur zur Verrechnung“) eller tilsvarende Udtryk, anses den som en krydset Check. Kapitel VII. Om Regres for manglende Betaling.

Indehaveren af en Check kan iværksætte Regres imod Endossenterne, Trassenten og de andre Checkskyldnere, saafremt Checken ved rettidig Forevisning ikke betales, og saafremt Nægtelsen af Betaling er godtgjort: 1) enten ved en offentlig Akt (Protest); 2) eller ved en af Trassatbanken dateret Erklæring paa Checken med Angivelse af Forevisningsdagen; 3) eller ved en dateret Erklæring fra et Checkclearingskontor angivende, at Checken er indleveret i rette Tid og ikke er blevet betalt. Udtrykket “Protest“ betegner i denne Lov ogsaa de under Nr. 2 og 3 nævnte Erklæringer, hvis ikke andet er sagt.

Protest skal optages inden Udløbet af Forevisningsfristen. Saafremt Forevisning finder Sted paa Forevisningsfristens sidste Dag, kan Protesten optages den følgende Søgnedag.

Checkindehaveren skal give sidste Endossent og Trassenten Meddelelse om den manglende Betaling inden 4 Søgnedage efter Dagen for Protesten eller, hvis der er taget Forbehold om Regres uden Omkostninger, efter Forevisningsdagen. Enhver Endossent skal senest anden Søgnedag efter den Dag, paa hvilken han har modtaget saadan Meddelelse, underrette den nærmeste foregaaende Endossent om den Meddelelse, han har modtaget, med Opgivelse af Navn og Adresse paa dem, som har givet de foregaaende Meddelelser, og saaledes videre lige til Trassenten. Ovennævnte Frister regnes fra Modtagelsen af den forudgaaende Meddelelse. Naar Meddelelse i Overensstemmelse med Forskrifterne i foranstaaende Stykke er givet en Checkskyldner, skal tilsvarende Meddelelse indenfor samme Frist gives den, der har tegnet Aval for ham. I Tilfælde af, at en Endossent ikke har angivet sin Adresse eller denne er ulæselig, er det tilstrækkeligt, at Meddelelsen gives til den Endossent, som staar nærmest foran ham paa Checken. Den, der er pligtig at give Underretning, kan gøre det paa en hvilken som helst Maade, endogsaa ved blot at sende Checken tilbage. Det paahviler ham at bevise, at han har givet Meddelelse inden Udløbet af den tilstaaede Frist. Fristen skal anses for overholdt, hvis et Brev, der indeholder Meddelelsen, er blevet indleveret til Postvæsenet inden Fristens Udløb. Den, der ikke giver Underretning inden den ovennævnte Frist, fortaber ikke sin Regresret, men er ansvarlig for den Skade, som maatte være forvoldt ved hans Forsømmelse; dog kan Skadeserstatningen ikke overstige Checkens Beløb.

Bemærkningen “Regres uden Omkostninger“,”uden Protest“ eller en anden tilsvarende Bemærkning paaført Dokumentet og underskrevet af Trassenten, en Endossent eller en Avalist fritager Checkindehaveren for at optage Protest som Betingelse for Regres. Ved et saadant Forbehold bliver Checkindehaveren hverken fritaget for at forevise Checken inden den foreskrevne Frist, eller for at give Underretning, som i § 42 foreskrevet. Beviset for, at Fristen ikke er overholdt, paahviler den, der vil paaberaabe sig det overfor Checkindehaveren. Hvis Forbeholdet er indsat af Trassenten, har det Virkning overfor alle Checkskyldnere; hvis det er indsat af en Endossent eller en Avalist, har det kun Virkning overfor denne. Hvis Indehaveren af en Check til Trods for et af Trassenten indsat Forbehold optager Protest, maa han selv bære Omkostningerne derved. Hvis Forbeholdet er indsat af en Endossent eller en Avalist, kan Omkostningerne ved Protesten, om saadan er foretaget, kræves erstattet hos enhver Checkskyldner.

Checkskyldnere er en for alle og alle for en ansvarlige overfor Checkindehaveren. Checkindehaveren har Ret til at rejse Krav mod enhver af disse Personer, særskilt eller i Fællesskab, uden at være bundet til at iagttage den Rækkefølge, hvori de har forpligtet sig. Samme Ret tilkommer enhver Checkskyldner, som har indfriet Checken. At der er anlagt Sag imod en af Checkskyldnerne, hindrer ikke, at der rejses Krav mod de andre, selv om de paa Checken er opført efter den, der først er blevet sagsøgt.

Checkindehaveren kan af den, mod hvem han iværksætter Regres, fordre: 1) den ikke betalte Checksum, 2) Renter fra Forevisningsdagen efter en Rentefod af 6 pCt. samt 3) Omkostningerne ved Protesten og ved de i § 42 foreskrevne Underretninger saavel som andre Omkostninger.

Den, som har indløst Checken, kan af dem, der er ansvarlige overfor ham, fordre: 1) hele det Beløb, som han har betalt, 2) Renter af dette Beløb fra den Dag, han udbetalte Beløbet, efter en Rentefod af 6pCt. samt 3) de Omkostninger, han har haft.

Enhver Checkskyldner, mod hvem Regreskrav er rejst eller kan gøres gældende, kan mod at betale Indløsningssummen fordre Checken udleveret tillige med Protesten og en kvitteret Regning. Enhver Endossent, som har indløst Checken, kan udstryge sit eget og de efterfølgende Endossementer.

Hvis der for Forevisningen af en Check eller for Protests Optagelse indenfor de foreskrevne Frister indtræder en uovervindelig Hindring (indenlandsk eller udenlandsk Lovforskrift eller andre Tilfælde af vis major) forlænges disse Frister. Checkindehaveren er forpligtet til uopholdelig at give sin Endossent Underretning om saadan Hindring og til at gøre Paategning om denne Underretning med Datum og Underskrift paa Checken eller en Allonge; i øvrigt finder Forskrifterne i § 42 Anvendelse. Saa snart Hindringen er ophørt, skal Indehaveren uopholdelig forevise Checken til Betaling og om fornødent lade optage Protest. Vedvarer Hindringen længere end femten Dage fra den Dag, da Checkindehaveren har givet den sidste Endossent Underretning om Hindringen, selv om det er sket inden Forevisningsfristens Udløb, kan Regres iværksættes, uden at Forevisning eller Foretagelse af Protest er nødvendig. Som vis major anses ikke Tildragelser af rent personlig Natur for Checkindehaveren eller den, som han har overdraget at forevise Checken eller at optage Protesten. Kapitel VIII. Om Duplikater af Checks.

Enhver Check, som ikke lyder paa Betaling til Ihændehaveren, og som er betalbar udenfor Riget, kan udstedes i flere ligelydende Eksemplarer (Duplikater). Naar en Check er udstedt i flere Eksemplarer, skal Eksemplarerne i selve Teksten indeholde Nummerangivelse; i Mangel heraf gælder ethvert af dem som en selvstændig Check.

Betaling efter et af Checkeksemplarerne har frigørende Virkning, selv om det ikke er betinget, at saadan Betaling skal sætte de andre Eksemplarer ud af Kraft. Dog svarer Trassatbanken for ethvert Eksemplar, som er paategnet i Overensstemmelse med Forskrifterne i § 25, og som han ikke har faaet tilbage. Har en Endossent overdraget Checkeksemplarerne til forskellige Personer, svarer han saavel som de efterfølgende Endossenter for ethvert Eksemplar, der bærer deres Navnetegning, og som ikke er tilbageleveret. Kapitel IX. Om Forandringer i Checken.

Er der gjort Forandringer i en Checks Tekst, er de, der efter Forandringen har tegnet deres Navn paa Checken, forpligtede overensstemmende med den ændrede Tekst. De, der har tegnet deres Navn før Forandringen, er forpligtede overensstemmende med den oprindelige Tekst. Kapitel X. Om Checkens Forældelse.

Checkindehaverens Krav mod Endossenterne, Trassenten og andre Checkskyldnere forældes i seks Maaneder at regne fra den Dag, Forevisningsfristen er udløbet. Har en Checkskyldner indløst Checken, forældes hans Krav mod andre Checkskyldnere i seks Maaneder fra den Dag, da han indløste Checken, eller da Forældelsen blev afbrudt overfor ham, jfr. § 53.

1) Checkforældelsen afbrydes ved Forkyndelse af Stævning i Checksøgsmaalet eller ved de i retsplejelov for Færøerne § 393 og 394, stk. 1 nævnte Handlinger eller ved Checkfordringens Anmeldelse i Skyldnerens under offentlig Behandling staaende Bo, eller ved at den, mod hvem saadant Søgsmaal er rejst, indvarsler en Formand for Processens Skyld (Litis denunciatio). Ved Stævning til udenlandsk Domstol afbrydes Checkforældelsen, hvis Skyldneren har sit Hjemsted indenfor vedkommende Land, eller han uden at gøre Indsigelse imod Domstolens Kompetence tager til Genmæle i Sagen, eller Stævningen er forkyndt for ham personlig. Litis denunciatio til udenlandsk Domstol afbryder Forældelsen under samme Betingelser som Stævning. Ligeledes afbrydes Forældelsen ved, at Checkkravet under en ved udenlandsk Domstol verserende Sag efter den paa Stedet gældende Lovgivning gøres gældende til Modregning. Ved Anmeldelse i Skyldnerens i Udlandet under offentlig Behandling staaende Bo afbrydes Forældelsen, hvis Skyldneren ved Bobehandlingens Aabning var bosat i vedkommende Land. Forældelsen afbrydes ikke i Forhold til andre Checkskyldnere end den, mod hvem Afbrydelseshandlingen er foretaget, men Afbrydelsen virker til Fordel for alle dens Formænd, der har foretaget Afbrydelsen. Har Afbrydelsen af Forældelsen fundet Sted, uden at Checksøgsmaalet bringes til Afslutning begynder en ny Forældelsesfrist at løbe fra den Dag, da Sagen sidst foretoges i Retten. Bliver Foretagelsen af Handlinger til Afbrydelse af Forældelsen umuliggjort som Følge af saadanne Hindringer, som omhandles i § 48, bevares Checkretten, hvis Afbrydelse sker inden en Maaned efter Hindringens Ophør. Kapitel XI. Almindelige Bestemmelser.

2) Ordet “Bank“ betegner i denne Lov saavel Banker som Sparekasser samt de Institutter og Personer, der ved kgl. Anordning sidestilles med Banker.

Forevisning af en Check og Optagelse af offentlig Protest kan kun finde Sted paa en Søgnedag. 3) Naar den sidste Dag af den Frist, Loven foreskriver for Udøvelsen af checkretlige Handlinger, og navnlig for Forevisning og Optagelse af Protest, falder paa en lovbestemt Helligdag, udstrækkes Fristen til den førstkommende Søgnedag. Mellemliggende Helligdage medtages ved Fristens Beregning. 4) Lørdage samt grundlovsdagen den 5. juni bliver at ligestille med de lovbestemte helligdage, for så vidt angår checkretlige handlingers foretagelse. I de Frister, der er omhandlet i denne Lov, medregnes ikke den Dag, der tjener til Udgangspunkt for Fristen. Løbedage finder ikke Anvendelse paa Checks.

Er en Check, som er betalbar her i Riget, bortkommet, kan den mortificeres overensstemmende med de om Mortifikation i øvrigt gældende Regler. Mortifikationssagen anlægges paa det Sted, hvor Checken skal betales.

Er Regresfordringen forældet, eller er den til dens Bevaring foreskrevne Omgang forsømt, er dog Checkindehaveren ikke udelukket fra som almindelig Gældsfordring at indtale hos en Checkskyldner, hvad denne vilde blive beriget med paa hans Bekostning, hvis ethvert Krav bortfaldt. Naar ikke andet gøres antageligt, anses Udstederen beriget paa Checkindehaverens Bekostning med den Sum, Checken lød paa. Kapitel XII. Om Forholdet til udenlandsk Lov.

En Udlændings Evne til at indgaa Checkforpligtelse bedømmes efter Loven i det Land, hvor han er Statsborger. Hvis denne Lovgivning erklærer Loven i et andet Land for bestemmende, skal sidstnævnte Lov komme til Anvendelse. En Udlænding, som i Medfør af de i foregaaende Stykke givne Forskrifter maatte mangle Evne til at forpligte sig, er ikke desto mindre gyldigt forpligtet her i Riget, hvis han har indgaaet Forpligtelsen i et Land, efter hvis Lovgivning han vilde have haft Evne til at forpligte sig.

Spørgsmaalet om, hvem en Check kan trækkes paa, bedømmes efter Loven i det Land, hvor Checken skal betales, dog er en Check, som udstedes i et andet Land end Betalingslandet, ikke i noget Tilfælde ugyldig som Check af den Grund, at den er trukket paa nogen, som efter den nævnte Lov ikke kan være Trassat. At Dokumentet efter Bestemmelsen i første Stykke er ugyldigt som Check, har ingen Indflydelse paa Gyldigheden af en Forpligtelse, som er tegnet paa det i et Land, efter hvis Lovgivning Checken ikke vilde have været ugyldig af denne Grund.

Formen for en Checkforpligtelse bedømmes efter Loven i det Land, hvor Forpligtelsen er underskrevet; det er dog altid tilstrækkeligt, at de paa Betalingsstedet gældende Forskrifter er iagttaget. Hvis en Checkforpligtelse er ugyldig i Medfør af Bestemmelsen i denne Paragrafs 1ste Stykke, men er gyldig efter Loven i et Land, hvor en senere Forpligtelse er undertegnet, skal den første Forpligtelses Ugyldighed ikke medføre, at ogsaa den senere Forpligtelse anses som ugyldig.

Retsvirkningerne af en ved en Check paatagen Forpligtelse bedømmes efter Loven i det Land, hvor Forpligtelsen er indgaaet.

Fristerne for Udøvelsen af Regresretten bedømmes for hver enkelt Checkskyldner efter Loven i det Land, hvor Checken udstedes.

Loven i det Land, hvor Checken er betalbar, bestemmer: 1) hvorvidt en Check skal være betalbar ved Sigt, eller om den kan trækkes som betalbar en bestemt Tid efter Sigt, samt hvilke Virkninger en Checks Postdatering medfører; 2) Forevisningsfristen; 3) hvorvidt Checken kan accepteres, bekræftes eller noteres, samt hvilke Virkninger disse Paategninger medfører; 4) hvorvidt Checkindehaveren kan kræve eller er forpligtet til at modtage delvis Betaling; 5) hvorvidt en Check kan krydses eller paaføres Klausulen “til Afregning“ (“nur zur Verrechnung“), eller et andet lignende Udtryk, samt hvilken Virkning saadan Krydsning eller Ordene “til Afregning“ eller andet lignende Udtryk har; 6) hvorvidt Indehaveren har særlige Rettigheder til Dækningen, samt af hvilken Art saadanne Rettigheder er; 7) hvorvidt Trassenten kan tilbagekalde en Check eller træffe Foranstaltninger til at standse dens Betaling; 8) de Foranstaltninger, der kan træffes i Tilfælde af, at Checken bortkommer eller stjæles; 9) hvorvidt Protest er nødvendig til Bevaring af Regresretten imod Endossenterne, Trassenten og de andre Checkskyldnere.

Formen og Fristen for Protesten saavel som Formen for andre Handlinger, der er nødvendige for Udøvelsen eller Bevaring af Checkretten, bedømmes efter Loven i det Land, paa hvis Omraade Protesten skal optages eller vedkommende Handling foretages.

Skal udenlandsk Lovgivning i Henhold til de derom givne Forskrifter bringes til Anvendelse under en Retssag, kan Domstolen, for saa vidt den paagældende fremmede Lov ikke maatte være Retten bekendt, paalægge den vedkommende Part at fremskaffe de i saa Henseende fornødne Oplysninger. Kapitel XIII. Om Protest m. v.

Om Optagelse af offentlig Protest og om Forevisning af Checks her i Riget gælder følgende Regler: 1) Protest skal foretages af Notarius publicus eller de Embedsmænd, som efter Lovgivningen udfører Notarialforretninger. Skulde det Tilfælde indtræffe, at en saadan Embedsmands Medvirkning ikke i betimelig Tid kan haves, kan Protesten optages af to troværdige Personer; en Genpart af den optagne Protest skal imidlertid inden 2 Søgnedage forelægges vedkommende Embedsmand, for at den kan blive indført i dennes Protokol. Sker dette ikke, har Protesten tabt sin Gyldighed. 2) Mundtlig Rekvisition til den eller dem, der skal optage Protesten, er tilstrækkelig, naar tillige Checken overleveres. Begæres Protest hos flere Personer paa samme Sted, udfordres kun een Protestforretning. Hvis den, hos hvem Protest skal optages, tilbyder at betale – være sig helt eller delvis – skal Embedsmanden, medmindre andet er aftalt med Rekvirenten, modtage Pengene, i Tilfælde af delvis Betaling paaføre Checken fornøden Kvittering, i Tilfælde af fuldstændig Betaling og Erlæggelse af Protestomkostninger udlevere Checken om ønskes, forsynet med Kvittering. 3) Optagelse af Protest skal, saafremt anden Overenskomst ikke træffes, ske mellem Kl. 9 Formiddag og Kl. 7 Eftermiddag i den paagældendes Forretningslokale eller, hvis han ikke har saadant, i hans Bolig. Træffes ikke den, hos hvem der skal protesteres, bliver Protesten at optage i eller ved hans Forretningslokale eller Bolig. Er hans Forretningslokale eller Bolig ikke kendt, og kan Oplysning derom af den, der foretager Protesten, ikke erholdes hos Stedets Politimyndighed, bliver dette at anføre i Protesten. Hvad foran er udtalt om Tid og Sted for Optagelse af Protest, finder tilsvarende Anvendelse paa Checkens Forevisning til Betaling. 4) Den originale Check skal bilægges Protesten, der i øvrigt skal indeholde Rekvirentens Begæring eller Paastand, det Svar, der gives af den, hos hvem der protesteres, eller Bemærkning om, at der intet Svar har været at erholde, eller at han ikke har kunnet træffes, Angivelse af Stedet, hvor, og Tiden, naar Protesten sker, og endelig Underskrift af den, som foretager Protesthandlingen. Om den optagne Protest skal der gøres Bemærkning paa Checken. Protesten tillige med Afskrift af Checken bliver at indføre i en Protokol. Af Protestforretningen maa Udskrift ikke meddeles andre end Protestrekvirenten.

Checks og Endossementer eller Transporter paa Checks samt de i §§ 25 og 26 omhandlede Paategninger paa Checks er stempelfri. Er en Check ikke udfærdiget i Overensstemmelse med nærværende Lov, kommer de for andre Anvisningers Stempling foreskrevne Regler til Anvendelse. Naar et Dokument, der ikke opfylder alle Betingelser for at betragtes som en gyldig Check, af Udstederen overgives en anden med Beføjelse for denne til at udfylde det manglende, er det dog stempelfrit. En Beføjelse som den anførte formodes at foreligge, naar Dokumentet betegner sig som en Check.

5) Tidspunktet for Checklovens Ikrafttræden bestemmes ved kgl. Anordning. Fra samme Tidspunkt ophæves Lov Nr. 58 om Checks og andre Sigtanvisninger af 23. April 1897, dog at nævnte Lov, med Undtagelse af dens Regler om offentlig Protest, kommer til Anvendelse paa Checks, der er udstedt, forinden nærværende Lov træder i Kraft. 1) Broytt við løgtingslóg nr. 91 frá 7. juni 2020, har § 79 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2021.” 2) Sambært anordning nr. 224 frá 31. august 1932. 3) Broytt við lov nr. 410 frá 30. november 1965. 4) Broytt við lov nr. 410 frá 30. november 1965. 5) Sett í gildi við anordning nr. 225 frá 31. august 1932.