Lov nr. 397 af 12. juli 1946 om borteblevne, som sat i kraft ved lov nr. 335 af 19. november 1954, og sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 159 frá 10. desember 2021

For en bortebleven beskikkes der - eventuelt paa Foranledning af de interesserede - om fornødent en Værge. 1) For Værgemaalet gælder værgemålslovgivningens Regler om særlige Værgemaal.

1) Den borteblevnes formue forvaltes og anbringes efter værgemålslovgivningen 1) 2) Skifteretten bestemmer, hvorvidt den borteblevnes Ejendele skal bevares for ham indtil videre, eller om de skal sælges og det indkomne bestyres i en forvaltningsafdeling. 2) Familjufyrisitingin afgør, i hvilket Omfang den borteblevnes Indtægt og Formue maa bruges til Underhold og Uddannelse for hans Børn eller Ægtefælle. Naar særlige Grunde taler herfor, kan det tillades, at Indtægten anvendes til Underhold og Uddannelse for andre, som helt eller delvis blev forsørget af ham.

2) Dersom den borteblevne er gift og hans Ægtefælle er myndig, bestyres den borteblevnes Bodel af Ægtefællen sammen med Værgen uden Tilsyn af Familjufyrisitingini.

Arv eller Gave, som tilfalder den borteblevnes Ægtefælle, holdes ved Skifte med den borteblevne eller dennes Arvinger uden for Fællesboet. Kapitel 2. Dødsformodning.

Det kan efter offentlig Indkaldelse ved Dom bestemmes, at en bortebleven skal anses for død.

Begæring om offentlig Indkaldelse kan indgives, naar der er gaaet 10 Aar, siden den borteblevne sidst vides at have været i Live. Saafremt den borteblevne dengang var i Livsfare, eller der af andre Grund er en til Vished grænsende Sandsynlighed for, at han er død – f. Eks. fordi det Skib eller Luftfartøj, som han var om Bord i, er forsvundet –, er Fristen kun 1 Aar.

Den borteblevnes Ægtefælle, Arvinger eller andre, der har retlig Interesse i at opnaa Dom til Dødsformodning, kan rejse Sagen.

Sag til dødsformodningsdom kan anlægges her i Landet, hvis den borteblevnes sidst bekendte Bopæl eller i Mangel heraf hans sidst bekendte Opholdssted var her. Var den borteblevnes sidst bekendte Bopæl eller i Mangel heraf hans sidst bekendte Opholdssted i Udlandet, kan Sagen anlægges her a) af den borteblevnes Ægtefælle, saafremt denne har Bopæl her og har dansk Indfødsret eller havde dansk Indfødsret ved Ægteskabets Indgaaelse; b) naar den borteblevne har efterladt sig Formue her i Landet, men da kun med Virkning for denne.

2) Sagen anlægges ved Underretten paa det Sted, hvor den borteblevne sidst boede eller opholdt sig her i Landet, eller ved den Underret, som Landsstýrismaðurin bestemmer.

Retten beskikker en Sagfører til at varetage den borteblevnes Tarv. Om Salær og Godtgørelse for Udlæg gælder Reglerne om fri Proces; dog kan Retten bestemme, at de nævnte Udgifter skal godtgøres af den borteblevnes Formue.

Retten fastsætter et Retsmøde til Behandling af Begæringen og tilsiger dertil Sagsøgeren, den borteblevnes Ægtefælle, nærmeste Slægtninge og andre, som kan antages at vide Besked om den borteblevnes Forhold. Retten kan opfordre Sagsøgeren til at afgive edelig Forklaring og til at føre yderligere Bevis; undlader han at efterkomme Opfordringen, eller er de fremkomne Oplysninger ufyldestgørende, kan Retten ved Kendelse nægte at fremme Sagen.

Finder Retten efter Bevisførelsen, at den forsvundne har været borte saa længe som sagt i § 6, og det ikke godtgøres, at han er død, indkalder Retten ham med et af Retten fastsat Varsel til et Retsmøde og opfordrer i Indkaldelsen enhver, som kan give yderligere Oplysninger i Sagen, til snarest muligt at give Retten Meddelelse herom. 1 Sagsøgeren skal lade Indkaldelsen kundgøre i Statstidende og i den til offentlige kundgørelser på Færøerne autoriserede tidende. Retten kan bestemme, at Kundgørelsen tillige skal ske en eller flere Gange i andre Blade og i Radio her eller i Udlandet. Mellem Kundgørelsen og Retsmødet skal der gaa mindst 3 Maaneder og højst 1 Aar.

Hvis der ikke til Retsmødet fremkommer noget, der afsvækker Resultatet af den skete Bevisførelse, afsiger Retten Dom til Dødsformodning. I Dommen angives den Dag, fra hvis Udløb Dødsformodningen skal regnes. Det skal være den sidste Dag i den Maaned, hvori Fristen udløb, eller i de i § 6, Stk. 2, nævnte Tilfælde den Dag, det er sandsynligst, at den borteblevne er død, hvis en saadan Dag kan fastslaas.

Rettens Afgørelse i Henhold til §§ 11-13 kan indbringes for højere Ret af Sagsøgeren, den beskikkede Forsvarer og enhver, som har retlig Interesse i Afgørelsen. Saafremt den borteblevne er gift, kan Anke af Dødsformodningsdom endvidere iværksættes af Paatalemyndigheden, hvem Udskrift af Dommen i nævnte Tilfælde straks skal tilstilles af Retten. Paatalemyndigheden har fri Proces under Sagen. Ankefristen er 8 Uger fra Dommens Afsigelse. Justitsministeriet kan ikke give Tilladelse til Anke af Dødsformodningsdom efter Ankefristens Udløb.

Dom til Dødsformodning faar først Virkning, naar Ankefristen er udløbet. Kapitel 3. Skifte uden Dom.

Overstiger en borteblevens Formue ikke 2000 Kr., kan Formuen, naar der er gaaet 1 Aar, siden han sidst vides at have været i Live, uden Dødsformodningsdom tages under Skiftebehandling, som om han var død paa det Tidspunkt, da han maa anses for bortebleven. Dette Tidspunkt fastsættes af Skifteretten. Kapitel 4. Dødsformodnings Bortfald.

Viser det sig efter Dom til Dødsformodning, at den borteblevne lever, kan han i 10 Aar fra den Dag, fra hvilken Dødsformodningen efter Dommen regnes, kræve sine Ejendele tilbage fra dem, der har faaet dem udlagt som Arv. Oplyses det, at den borteblevne er død paa et andet Tidspunkt end angivet i Dommen, kan den, som herefter har Ret til Arven, inden for samme Tidsrum kræve den udleveret.

Hver Arving skal kun give tilbage, hvad han har modtaget. Hvis det modtagne er afhændet eller forbrugt, skal Arvingen erstatte Værdien ved Afhændelsen eller Forbruget, men dog ikke mere end den nuværende Værdi af Ting af tilsvarende Art og Godhed. Kravet mod Arvingen kan nedsættes eller bortfalde, naar Forbruget har været rimeligt begrundet i hans Erhvervelse af den borteblevnes Ejendele, og det efter hans økonomiske Forhold vilde være ubilligt at lade ham tilsvare det fulde Beløb. Er det modtagne gaaet tabt uden Arvingens Skyld, er han fri for Ansvar. Indtægt af Formuen, som er forfaldet før den Dag, da den tilbagevendte fremsætter Kravet, skal ikke tilsvares af Arvingen.

Reglerne i §§ 17 og 18 finder tilsvarende Anvendelse, hvis en borteblevens Formue er taget under Skiftebehandling i Henhold til § 16.

Forsikringssum, der er udbetalt paa Grundlag af Dødsformodningsdom, kan Forsikringsselskabet inden Udløbet af den i § 17 fastsatte Frist kræve tilbage. Kravet kan dog nedsættes i det Omfang, Summen med Rimelighed er anvendt til Forsørgelse. § 18, Stk. 1, 3 og 4, finder tilsvarende Anvendelse. Den tilbagevendtes mulige Krav over for Selskabet formindskes, for saa vidt Tilbagebetaling fra Modtageren ikke kan opnaas. Selskabet kan dog vælge at betragte Forsikringen som endeligt afviklet ved den skete Udbetaling paa Grundlag af Dødsformodningsdommen. I saa Fald indtræder den tilbagevendte i Selskabets Krav.

Pension, Overlevelsesrente og lignende Forsørgelse, der er udbetalt paa Grundlag af Dødsformodningsdom, kan ikke kræves tilbage fra Modtageren. Den tilbagevendtes mulige Krav over for den, der har erlagt Ydelsen, formindskes i det Omfang, hvori Udbetalingen er sket.

Har Arvingen ved Erhvervelsen af den borteblevnes Ejendele gjort sig skyldig i Svig, er han erstatningpligtig efter Lovgivningens almindelige Regler. Det samme gælder Modtageren af de i §§ 20 og 21 omhandlede Ydelser.

Har den borteblevnes Ægtefælle efter Dom til Dødsformodning giftet sig igen, er det tidligere Ægteskab endeligt ophørt, uanset at Dødsformodningen viser sig at være urigtig. Har Ægtefællen ikke giftet sig igen, bestaar Ægteskabet med den borteblevne vedvarende. Kapitel 5. Indkaldelse og Skifte efter 20 Aar.

2) Naar Formue i Henhold til § 2 har været bestyret for en bortebleven i 20 Aar og Sag til Dødsformodningsdom ikke er anlagt, indkalder Skifteretten – eventuelt efter Opfordring af umsitingardeildini eller andre interesserede – ham og hans Arvinger paa den i § 12 foreskrevne Maade. Hvis den borteblevne ikke melder sig, men der møder Arvinger efter ham, skiftes Formuen, som om han var død ved 20 Aars Fristens Udløb. Dersom ingen melder sig, tilfalder Formuen Staten. Kapitel 6. Arvs Afsætning.

Er der ikke Vished for, at en Arving har overlevet Arveladeren, udlægges der ingen Arv til ham. Han har dog Ret til i 10 Aar fra Dødsfaldet at kræve Arven fra dem, som har faaet den udlagt. Saafremt Arvingen er død i dette Tidsrum, faar den, som herefter er berettiget til Arven, samme Ret, som Arvingen vilde have haft. §§ 18 og 22 finder herved Anvendelse. Er der opnaaet Dødsformodningsdom over Arvingen, anvendes Fristen i § 17, hvis den udløber før Fristen i Stk. 1. 1) 2) Er der nogen Sandsynlighed for, at en Arving har overlevet Arveladeren, kan Skifteretten uanset Regelen i Stk. 1., naar særlige Forhold taler derfor, bestemme, at den Arv, som eventuelt kan tilfalde denne Arving, foreløbig indsættes i umsitingardeildina som tilhørende Boet, medens dette i øvrigt sluttes. Naar de fornødne Undersøgelser er foretaget, dog senest 1 Aar efter Arvens bestyres i en forvaltningsafdeling, optager Skifteretten Spørgsmaalet om Udlodning af Arven til endelig Behandling.

Har en Arving overlevet Arveladeren, udlægges der Arv til ham, uanset at hans Opholdssted ikke er kendt. Reglerne i Kapitel 1 anvendes paa denne Arv.

Dersom en Arvings Opholdssted vel kendes, men det ikke er muligt at udbetale Arven til ham, behandles den efter Reglerne i Kapitel 1. Kapittul 6 a 2) Kæra

3) Avgerðir hjá Familjufyrisitingini sambært hesi lóg kunnu kærast til Føroya Kærustovn innan 4 vikur eftir, at kærarin hevur fingið fráboðan um avgerðina. Kapitel 7. Overgangs- og Ophævelsesbestemmelser.

4) (Strikað).

Har en borteblevens Arvinger før Lovens Ikrafttræden anlagt Sag, hvorunder de i Henhold til Forordning af 11. September 1839 søger sig hans Formue tilkendt til Indtægtsnydelse eller til Ejendom, afgøres Sagen efter denne Forordning.

4) Reglerne i §§ 17-22 om Dødsformodnings Bortfald anvendes ogsaa, naar Arvingerne har faaet sig den borteblevnes Formue tilkendt til Ejendom efter forordning af 11. September 1839 § 14 eller udlagt paa Skifte i Henhold til midlertidige bestemmelser for Færøerne nr. 29 af 16. november 1943 om borteblevne personer fra krigsforliste skibe. Fristen efter § 17 regnes fra den Begivenhed, hvorved den borteblevne formodes at være død. 2) Det samme gælder, naar Udbetaling til Arvingerne med landsstýrismansins Tilladelse er sket uden Iagttagelse af Reglerne i Forordning af 11. September 1839.

Reglerne i § 25 om den forbigaaede Arvings Retsstilling anvendes ogsaa, naar Arveudlægget er sket før Lovens Ikrafttræden.

4) (Strikað).

4) Fra Lovens Ikrafttræden ophæves: Kgl. Resolution af 3. Februar 1804, §§ 1-7 i Forordning af 2. April 1817 angaaende hvorledes der skal forholdes med forladt Arv, Forordning af 11. September 1839 angaaende Behandling af en bortebleven Persons Formue, og Retsplejelovens § 456. 1) Broytt við anordning nr. 398 frá 20. apríl 2010, har § 13 ljóðar soleiðis: “Anordningen træder i kraft den 1.maj 2010.” 2) Broytt við løgtingslóg nr. 78 frá 29. mai 2017, har § 14 ljóðar soleiðis: “Stk. 1. Hendan løgtingslóg kemur í gildi ólavsøkudag 2018. Stk. 2. Mál, sum á yvirtøkudegnum verða viðgjørd av einum ríkismyndugleika, verða avgreidd av Familjufyrisitingini. Mál, sum ein ráðharri í Danmark viðgerð, verða tó avgreidd av Kærunevndini í almanna-, familju- og heilsumálum. Harafturat tekur Familjufyrisitingin sær av øllum fyrispurningum um avgreidd mál, sum fylgja við yvirtøkuni, og sum ein ríkismyndugleiki fram til yvirtøkuna hevði ábyrgdina av. Stk. 3. Um so er, at tað út frá einari ítøkiligari meting verður hildið óskynsamt, at ein føroyskur myndugleiki avgreiðir eitt verserandi mál, verður hetta avgreitt av viðkomandi myndugleika í Danmark. Danski myndugleikin boðar avvarðandi føroyska myndugleika frá hesum.” 3) Broytt við løgtingslóg nr. 159 frá 10. desember 2021, har § 43 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2022. Samstundis fer løgtingslóg nr. 47 frá 23. mars 1993 um kærunevnd í almanna-, familju- og heilsumálum úr gildi.” 4) Ændret ved lov nr. 335 af 19. november 1954 som ikraftsat ved lov nr. 397 af 12. Juli 1946 med visse ændringer. Denne lov har i § 2 sålydende ikrafttrædelsesbestemmelse: “Denne lov træder i kraft den 1. december 1954, og samtidig ophæves “Midlertidige bestemmelser for Færøerne nr. 29 af 16. november 1943 om borteblevne personer fra krigsforliste skibe”. ”