Spyr um hesa keldu
Skriva ein spurning um hesa keldu. Spurningurin verður sendur til Spyr Lógarinnlit (Open WebUI) saman við kelduvísingini.
Innihald
Lógtekstur
9. juni 1982 Nr. 278
Lov om forbud mod privates TV-overvågning m.v., som sat i kraft ved kongelig anordning nr. 155 af 21. marts 1988
§ 1 Private må ikke foretage TV-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes…
Private må ikke foretage TV-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel. Stk. 2. Ved TV-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende TV-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat. Lovens regler om TV-overvågning finder tilsvarende anvendelse på opsætning af sådant apparat med henblik på overvågning.
§ 2 Bestemmelsen i § 1 gælder ikke
Bestemmelsen i § 1 gælder ikke: 1) TV-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, på hvilke der drives erhvervsvirksomhed, såfremt overvågningen foretages af den, der har rådighed over området. 2) TV-overvågning, der ikke er forbundet med optagelse af billeder på videobånd, film eller lignende, når den foretages som led i overvågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende.
§ 3 Private, der foretager TV-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang,…
Private, der foretager TV-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i de i § 2, nr. 2, nævnte tilfælde.
§ 4 Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om skiltning m.v. efter § 3, stk. 1
Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om skiltning m.v. efter § 3, stk. 1.
§ 5 Den, som overtræder § 1 eller § 3, stk. 1, straffes med bøde
Den, som overtræder § 1 eller § 3, stk. 1, straffes med bøde. Stk. 2. I forskrifter udstedt i medfør af § 4 kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Stk. 4. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitler 72 og 73 finder anvendelse i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 6 Loven træder i kraft den 1. juli 1982
Loven træder i kraft den 1. juli 1982.
§ 7 1) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for…
1) Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 1) Sett í gildi við kongelig anordning nr. 155 frá 21. mars 1988.
Tilvísingar
Rættarkeldur, sum eru knýttar at hesi keldu í upprunagrunni.
Tengdar rættarkeldur
(2)Hetta eru tilvísingar úr Tilvísingar-upplýsingunum á logir.fo, sum eru tøkar í Lógarinnliti.
2 knýttar rættarkeldur eru tøkar í Lógarinnliti.