Lov nr. 118 af 28. marts 1951 om forholdsregler til skibsfartens betryggelse, sum seinast broytt við kongelig anordning nr. 583 frá 30. juni 1994

Af statskassen ydes der bidrag til en international sikkerhedstjeneste i det nordlige Atlanterhav omfattende isvarsling samt undersøgelser og iagttagelser af de forhold, der betinger isens forekomst. Forsvarsministeren træffer efter samråd med ministeren for handel, industri og søfart de fornødne foranstaltninger til Danmarks medvirken ved opretholdelsen af en international vejrtjeneste til betryggelse af skibsfarten. De fornødne beløb til gennemførelsen af de i denne paragraf omhandlede foranstaltninger bevilges ved finansloven.

1 Handelsministeren kan efter forhandling med organisationer for rederier og navigatører pålægge rederier, der anvender danske skibe i fart over Atlanterhavet, at offentliggøre de sejlruter, de agter at lade deres skibe følge, såvel som de forandringer, de i så henseende måtte foretage.

Det påhviler enhver fører af dansk skib, der møder eller bliver opmærksom på nogen alvorlig og overhængende fare for de søfarende, såsom drivis og vrag af farlig beskaffenhed, farlige tropestorme el. lign., uopholdelig og ved alle til hans rådighed stående meddelelsesmidler at give underretning derom til de skibe, der befinder sig i nærheden, såvel som til myndighederne på det første sted på kysten, han kan komme i forbindelse med. Det kan pålægges enhver fører af dansk skib ved optagelse og videresendelse af meteorologiske observationer at bidrage til opretholdelse af vejrtjeneste i sådant omfang, som udkræves til betryggelse af skibsfarten. Nærmere forskrifter om de i denne paragraf omhandlede forhold fastsættes af ministeren for handel, industri og søfart. De foreskrevne meldinger viderebefordres til danske myndigheder uden omkostning for det pågældende skib.

Enhver fører af dansk skib er, forsåvidt det kan ske uden alvorlig fare for hans eget skib, dets besætning og passagerer, forpligtet til at yde hjælp til enhver, der af ham træffes på søen i nødstilstand, og til at efterkomme enhver anmodning om hjælp til sådanne personer. Er føreren i stand til at yde den begærede hjælp, skal han underrette de nødstedte derom. Ministeren for handel, industri og søfart giver fornødne regler for ydelsen af sådan hjælp og for de vilkår, hvorunder forpligtelsen kan bortfalde. Hvis skibsføreren er ude af stand til eller under de særlig foreliggende omstændigheder ikke anser det for betimeligt eller nødvendigt at komme til hjælp, skal han i skibsdagbogen indføre nøjagtig oplysning om de grunde, der har været bestemmende for hans beslutning.

1 Hvad der på dansk skib skal iagttages til undgåelse af sammenstød eller til betryggelse mod farer for sejladsen, samt hvilke dag- og natsignaler der skal anvendes i tilfælde af havsnød, foreskrives af handelsministeren. I denne forbindelse bestemmes tillige, i hvilket omfang disse forskrifter skal finde anvendelse på fremmede skibe, der befinder sig på dansk søterritorium. Anvendelse af de således fastsatte nødsignaler undtagen i den hensigt at tilkendegive, at der foreligger en nødsituation, er forbudt. Det samme gælder signaler, der kan forveksles med nødsignalerne. Flag-, lys- eller lydsignaler, der i øvrigt måtte være fastsat i henhold til denne lov, må ikke anvendes i andet øjemed end det foreskrevne. Føreren af et skib, der har udsendt nødsignaler, skal, såfremt hjælp ikke længere er påkrævet, snarest tilbagekalde nødmeldingen. Tilbagekaldelsen skal så vidt muligt gives samme udbredelse som nødmeldingen. Ministeren for handel, industri og søfart kan efter samråd med forsvarsministeren fastsætte bestemmelser til overholdelse af orden og forebyggelse af fare i danske farvande, herunder forskrifter om hvad der skal iagttages for at forebygge, at der lægges den frie sejlads hindringer i vejen.

2 Når forholdene gør det påkrævet, foretages efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde. Stk. 2. Afmærkning m.v. i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads udføres og vedligeholdes for statens regning ved farvandsvæsenets foranstaltning. Stk. 3. Afmærkning m.v., der ikke er omfattet af stk. 2, udføres og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse m.v., der tillige afholder udgifterne i forbindelse hermed. Stk. 4. Spørsmål om afgrænsning mellem stk. 2 og 3 afgøres af forsvarsministeren. Stk. 5. Forsvarsministeren fører kontrol med afmærkningen m.v.

Tilsidesættelse af en forpligtelse, der i henhold til § 2 er pålagt et rederi, straffes med bøde. 1 Hvis en skibsfører tilsidesætter nogen ham ved eller i henhold til § 3 eller § 4 pålagt forpligtelse, straffes han med bøde eller hæfte. Bestemmelserne i sølovens § 289, stk. 3-5 får tilsvarende anvendelse. 1 Overtrædelse af § 5 eller af en i medfør deraf udfærdiget forskrift straffes med bøde. Bøderne tilfalder statskassen.

1 Sager efter § 6 hører i København under sø- og handelsretten, udenfor København under søretterne.

3 Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder, at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Denne lov træder i kraft til det tidspunkt, som fastsættes ved kgl. anordning, dog tidligst den dato, da den i London den 10. juni 1948 undertegnede internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen træder i kraft. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 146 af 29. marts 1920 om forholdsregler til skibsfartens betryggelse og lovene nr. 136 af 18. april 1925 og nr. 153 af 15. april 1930 om ændringer i nævnte lov. 1 Ændret ved lov nr. 185 af 26. maj 1965. 2 Ændret ved lov nr. 115 af 21. marts 1979 (Bekendtgjort i Kunngerðablaðið 1994, B hefte 9, den 9. december 1994). 3 Ændret ved kongelig anordning nr. 583 af 30. juni 1994. § 3 i denne kongelige anordning er sålydende: Forskrifter udstedt i medfør af lov om skibsfartens betryggelse og lov om skibes sikkerhed m.v. gælder også for Færøerne.