Bekendtgørelse nr. 223 af 24. juni 1938 angaaende Notering af Massegældsbreve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 360 af 15.August 1942

Stk. 1. Skyldneren eller det Pengeinstitut, til hvilket Skyldneren har overdraget helt eller delvis at bestyre Noteringen, (den noterende) skal føre en Noteringsbog samt en eller flere Dagbøger over indgaaede Noteringsbegæringer. Stk. 2. I Noteringsbogen indføres alle Noteringer for hvert Gældsbrev i en særlig Rubrik eller paa et særligt Blad eller Kort. Stk. 3. I Dagbogen indføres Navn og Adresse for den, der indleverer Gældsbrevet til Notering, medmindre de nævnte Oplysninger er anført i den skriftlige Noteringsbegæring, endvidere det fornødne om Noteringsbegæringen, jfr. § 2, Stk. 3 og 4, samt Noteringsdagen, hvis Notering ikke sker samme Dag. Dagbøgerne skal opbevares i et brandfrit Rum eller Pengeskab. Noteringsbegæringen.

Stk. 1. Ved Begæring om Notering maa Gældsbrevet med tilhørende Kuponark indleveres til Skyldneren eller det noterende Pengeinstitut. Kuponarket behøver dog ikke at følge med, naar et unoteret Ihændehavergældsbrev eller et paa Ihændehaveren noteret Gældsbrev begæres noteret paa Navn, og Gældsbrevet ikke bærer andre unoterede Navnepaategninger. Stk. 2. Begæringen kan fremsættes mundtlig i følgende Tilfælde: 1) Naar et unoteret Ihændehavergældsbrev eller et paa Ihændehaveren noteret Gældsbrev er forsynet med Paaskrift om en navngiven Persons Ret, og denne Paaskrift nu begæres noteret; 2) Naar et paa Navn noteret Gældsbrev, jfr. Lov om Gældsbreve § 37, Stk. 1, fremkommer til Notering af Gældsbrevet paategnede Transporter eller andre Dispositioner, der fremtræder som underskrevet af den, som ifølge Gældsbrevet med Paategninger og mulige tidligere Noteringer maa anses for berettiget til at foretage saadanne Dispositioner. Mundtlig Begæring er dog ikke tilstrækkelig, hvis nogen Paategning er underskrevet ifølge en Fuldmagt, som ifølge § 3, Stk. 5, skal dokumenteres skriftligt. Stk. 3. Hvor Notering sker uden skriftlig Begæring, skal den Paategning, der skal noteres, indføres ordret i Dagbogen. Stk. 4. I alle andre Tilfælde – derunder naar Gældsbrevet ønskes noteret paa hemmeligt Navn – sker Notering kun efter skriftlig Begæring. Den noterende kan kræve, at Begæringen ledsages af en Genpart og afgives paa Blanketter, som han stiller til Raadighed. Blanketterne skal indeholde de Punkter, der er optaget i vedføjede Formular. Indleveres Begæringen af en Trediemand, skal dennes Navn og Adresse anføres enten i Begæringen eller i Dagbogen. Stk. 5. Begæringen kan omfatte flere Gældsbreve udstedt af samme Skyldner. Stk. 6. Naar Indførelse i Noteringsbogen er sket og Gældsbrevet er forsynet med Noteringspaategning, tilbageleveres Genparten af Begæringen – hvis Genpart er indleveret, jfr. Stk. 4 – med Paategning om, at Notering er sket. Originalerne ordnes for hver Skyldners Gældsbreve efter Noteringsdatoerne og opbevares i et brandfrit Rum eller Pengeskab. Indførelsen i Noteringsbogen.

Stk. 1. I Noteringsbogen indføres det, der skal noteres, samt den Dato, da Indførelse sker. Indførsel om Navnenotering skal klart angive Arten af den noterede Ret, hvis den ikke er en almindelig Ejendomsret (f. Eks. “Haandpantsat til N.N.“, “Disp. kun med Samtykke af N. N.“), samt oplyse, om Navnet er paaført Gældsbrevet, eller Noteringen er hemmelig. Indførslerne kan ske i forkortet Form eller begrænses til Henvisninger til Dagbøgerne. Stk. 2. Har den, paa hvis Navn et Gældsbrev er noteret, anmeldt for Skyldneren, at Gældsbrevet er frakommet ham, maa Gældsbrevet ikke paa Tredjemands Begæring noteres paany, medmindre Anmeldelsen er afvist paa Grund af, at Anmelderens Bopæl ikke er meddelt Skyldneren og heller ikke kendtes af ham, eller Virkningen af Anmeldelsen er bortfaldet som Følge af, at en Ihændehaver af Gældsbrevet har faaet sin Ret til at raade over Gældsbrevet fastslaaet ved Erkendelse fra Anmelderen eller endelig Dom over ham, jfr. Gældsbrevslovens § 40. En foretagen Afvisning bogføres med Angivelse af Grunden. Stk. 3. Indførelse i Noteringsbogen maa ikke ske, medmindre det, der forud var indført i den, i Forbindelse med mulige senere Dispositioner, som fremgaar af Paategninger paa Gældsbrevet eller særlige skriftlige Dokumenter, afgiver det fornødne Grundlag for det, der ønskes noteret. Stk. 4. Naar intet særligt foreligger, foretages Notering uden Bevis for den begærendes Ret i alle Tilfælde, hvor Notering sker eller kunde være sket efter mundtlig Begæring, jfr. § 2, Stk. 2. Ved unoterede Ihændehavergældsbreve og Gældsbreve, der er noteret paa Ihændehaveren, paahviler det saaledes ikke den noterende at kræve Bevis for Retten, selv om Gældsbrevet bærer unoterede Navnepaategninger, medmindre disse er af en saadan Art, at de vækker grundet Formodning om Misligheder. Stk. 5. I alle andre Tilfælde maa der forelægges skriftlige Bevisligheder, der tilvejebringer den fornødne Legitimation for den Notering, der begæres, f. Eks. Transport, Pantsætningserklæring, Skifteudskrift, Eksekutorbevilling eller Arveudlæg. Dertil hører først og fremmest en sammenhængende Adkomstrække, der udgaar fra det Navn, hvorpaa Gældsbrevet var noteret. Hvis Noteringsbegæringen eller nogen af de unoterede Dispositioner, der begrunder Adkomsten, er undertegnet ifølge Fuldmagt, kræves skriftligt Bevis for Fuldmagten. Bevis for Fuldmagter, løse Overdragelseserklæringer og lignende maa opbevares, medmindre det kan antages sikret paa anden Maade. Signaturbeføjelse eller lignende, der kan konstateres af Vejviser eller tilsvarende Hjælpemidler, behøver i Almindelighed ikke at godtgøres ved skriftligt Dokument. Hvis de afgørende Erklæringer ikke er paaført enten Gældsbrevet eller Noteringsbegæringen, maa det nøjagtigt anføres i denne, hvilke Bevisligheder der medfølger. Det maa nøje paases, at Erklæringer, der ikke er tegnet paa Gældsbrevet, særlig angaar det paagældende Gældsbrev eller dog omfatter det. For saa vidt angaar Begæringer fra offentlige Myndigheder, udkræves ingen Dokumentation for, at Begæringens Udfærdigelse falder inden for Myndighedens Forretningsomraade. Noteringspaategningen.

1) Stk. 1. Noteringspaategningen lyder enten “Noteret paa Navn“ (hvor Navnet er paaført Gældsbrevet), “Noteret paa hemmeligt Navn“ eller “Ihændehaver noteret“. Paategningen dateres og skal endvidere indeholde en – eventuelt forkortet – Angivelse af den noterende og underskrives af denne. Stk. 2. Noteringspaategningen bevidner, at der paa Gældsbrevets Rubrik i Skyldnerens Noteringsbog er indført henholdsvis den berettigedes Navn eller Bemærkning om, at Gældsbrevet er overdraget til Ihændehaveren. Stk. 3. Noteringspaategningens Tekst, det vil sige Ordene “Noteret paa Navn“, “Noteret paa hemmeligt Navn“ eller “Ihændehaver noteret“, samt Dateringen paaføres med et Stempel, hvortil anvendes den særligt raderægte Farve, der i Handelen gaar under Navnet Sadolin & Holmblads Stempelfarve A 552. Typerne i Stemplet “Noteret paa Navn“ skal klart adskille sig fra dem, der bruges i Stemplet “Noteret paa hemmeligt Navn“. Med et Prægestempel, der griber ind i Noteringspaategningens Tekst, paaføres en kortfattet, men dog tilstrækkelig individualiserende Angivelse af den noterende. Stk. 4. En noteringspaategning maa ikke anbringes foran ældre Noteringspaategninger.

Stk. 1. Massegældsbreve, der er udstedt efter Udgangen af Juni 1938, maa kun forsynes med den i § 4 nævnte Noteringspaategning, naar de er Omsætningsgældsbreve, jfr. Lov om Gældsbreve § 11 og § 12, Stk. 2, og selv udtaler, at de kan noteres paa Navn, jfr. Lov om Gældsbreve § 36. Stk. 2. Hvis Gældsbrevet er stilet til en navngiven Fordringshaver, betragtes Underskriften paa Gældsbrevet som Noteringspaategning. Den bevidner, at Fordringshaverens Navn er indført i Noteringsbogen. Meddelelser i Henhold til Gældsbrevslovens § 41.

Stk. 1. Snarest efter Noteringen udsendes i det nedenfor angivne Omfang skriftlig Meddelelse til den, paa hvis Navn Gældsbrevet forud var noteret, og hvis Adresse var paaført Gældsbrevet eller iøvrigt let kan udfindes. Er det noteret, at der til Dispositioner over Gældsbrevet kræves Samtykke fra en vis Person eller Myndighed, betragtes Gældsbrevet som noteret ogsaa paa dennes Navn. Stk. 2. Meddelelse udsendes ved mindst 1/10 af de Ekspeditioner, hvor Notering sker efter forudgaaende Notering paa Navn. Udsendelsen skal ske efter et System, der udelukker Forudberegning fra de Personer, der besørger Noteringsforretningerne. Stk. 3. Meddelselse udsendes endvidere i alle Tilfælde, hvor særlige Omstændigheder giver Anledning dertil, f. Eks. naar Fremgangsmaaden ved Begæringens Indgivelse ikke er den sædvanlige, eller naar den noterende bemærker, at den noterede Disposition efter den noterede Rethavers Forhold synes usædvanlig. I saadanne Tilfælde udsendes Meddelelserne paa den Maade, som bedst tjener til at modvirke Misligheder, f. Eks. hvis Gældsbrevet forud var noteret paa et Selskabs Navn, til Selskabets Revisorer eller til Bestyrelsesmedlemmer, som ikke har underskrevet Begæringen eller den Disposition, som danner Grundlag for den ny Notering. Stk. 4. Hvis Gældsbrevet noteres paa Navn, og den berettigedes Adresse er tilføjet paa Gældsbrevet, skal den noterende optegne Adressen – hvis han ikke tør tage Ansvaret for altid at kende den – enten i Noteringsbogen eller paa anden Maade. Disse Optegnelser saavel som Adresser, der er anført i Dagbogen, eller paa Noteringsbegæringen ved det noterede Navn, skal den noterende efterse, naar Meddelelse skal udsendes i Henhold til foranstaaende Bestemmelser. Stk. 5. Begæring om Meddelelse ved anbefalet Brev i Overensstemelse med Gældsbrevslovens § 41, Stk. 2, maa fremsættes skriftlig, f. Eks. i Noteringsbegæringen. Begæringen kan gaa ud paa, at Meddelelsen skal sendes til en anden, f. Eks. den begærendes Revisor. Gebyret, der fastsættes af Skyldneren og højst maa udgøre 1 Kr. for hvert Gældsbrev, betales ved Begæringen. Er der sendt Meddelelse een Gang, og der kan blive Tale om ny Meddelelse til samme Person, kan Skyldneren kræve nyt Gebyr betalt. Hvis Betaling da ikke sker inden 14 Dage efter Paakravet herom, bortfalder Meddelelsespligten. Stk. 6. Om Antallet af udsendte Meddelelser og modtagne Indsigelser afgives Beretning til Justitsministeriet for hvert af Skyldnerens Regnskabsaar inden 6 Maaneder efter dettes Afslutning. Ikrafttræden.

Stk. 1. Denne Bekendtgørelse træder i Kraft den 1. Juli 1938. Stk. 2. Indtil Udgangen af Oktober 1938 kan Noteringspaategningen i Stedet for som nævnt i § 4, Stk. 1 og 3, gives paa samme Maade som hidtil. Hvis det, der skal noteres, ikke er paaført Gældsbrevet, maa det fornødne (f. Eks.: “paa Navn“ eller “paa Ihændehaveren“) tilføjes Noteringspaategningen. Formular til Noteringsbegæring. A. Anmelders Navn og Adresse: B. Fuldstændig Betegnelse af de Papirer, som ønskes noteret, f. Eks. Papirets Navn, Rentefod, Afdeling, Serie, Nr. ............................. (Plads til Nummerfortegnelse), samlet Beløb. Anm.: Paa een Begæring maa flere Gældsbreve kun optages, naar alt, hvad der anføres nedenfor, angaar alle Gældsbreve under et. C. Fortegnelse over Bevisligheder, som indleveres med Begæringen: D. Noteringens Indhold: 1. Noteres paa Ihændehaveren. 2. Noteres paa Navn i Overensstemmelse med følgende Paategning paa Gældsbrevet: ........ 3.1) Noteres paa Navn saaledes: ............................. Det skal ikke fremgaa af Gældsbrevet, paa hvilket Navn Noteringen lyder. Gældsbrevet forsynes med Paategningen: “Noteret paa hemmeligt Navn.“ E. For saa vidt angaar Notering paa Navn: 1) Den noterede Rethavers Adresse (hvis eventuelle Meddelelser om fremtidig Notering af Dispositioner over Gældsbrevet ønskes tilstillet en anden end Rethaveren, f. Eks. hans Revisor, angives denne Adresse): 2) Ønsker den noterede Rethaver Meddelelse i anbefalet Brev mod Gebyr ................ om fremtidig Notering af Overdragelse eller Ophævelse af hans Ret? F. Den begærendes Underskrift, Bopæl, Datering. 1) Ændret ved bekendtgørelse nr. 360 af 15. August 1942.