Skriva spurningin og trýst Send: hann verður sendur beint við valda modellin og Lógarleit-amboðunum, og kelduvísingin til hesa keldu fylgir við. «Spyr um hesa keldu» opnar samrøðuna í nýggjum fane við kladdu um hesa keldu; kladdan verður ikki send fyrr enn tú sendir hana.

Spyr um hesa keldu

Skriva ein spurning um hesa keldu. Spurningurin verður sendur til Spyr Lógarinnlit (Open WebUI) saman við kelduvísingini.

Enter sendir · Shift+Enter ger nýggja linju

Lógtekstur

16. mars 1995 Nr. 170

Bekendtgørelse for Færøerne om skibsbøger

I medfør af § 300, stk. 1, i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 141 af 1. april 1985, fastsættes:

§ 1 Skibsdagbog skal føres på ethvert skib, hvis fartsområde i henhold til fartscertifikatet omfatter…

Skibsdagbog skal føres på ethvert skib, hvis fartsområde i henhold til fartscertifikatet omfatter sejlads udenfor følgende område: Nordsøen øst for 3° Ø. længde og syd for 62° N. bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinien). Uanset fartsområde skal skibsdagbog dog føres på lastskibe over 300 bruttoregistertons/med en bruttotonnage over 300 og på passagerskibe i ruter af over 4 timers varighed. Stk. 2. Maskindagbog skal føres på ethvert maskindrevet skib, hvor der i henhold til bestemmelsen i stk. 1 skal føres skibsdagbog, medmindre maskinens officielt fastsatte fremdrivningseffekt ikke overstiger 749 kw. Stk. 3. Radiodagbog skal føres på ethvert skib, der skal være forsynet med radioanlæg. Dette gælder dog ikke passagerskibe i indenrigsfart og i lokal fart ved Færøerne og Grønland. Stk. 4. Skibsdagbog og maskindagbog kræves dog ikke for fiskeskibe, hvis fartsområde omfatter sejlads syd for 62° N. bredde nord for 48 grader N. bredde og øst for 12° V. længde, fart i Østersøen, fart på Færøerne og Færø Banke samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinien). Det samme gælder for skibe under 300 bruttoregistertons/med en bruttotonnage under 300, hvis fartsområde er begrænset til sejlads inden for øerne i den færøske øgruppe eller sejlads mellem grønlandske havne.

§ 2 De i § 1 nævnte skibsbøger trykkes og udgives ved Erhvervsministeriets foranledning og føres i…

De i § 1 nævnte skibsbøger trykkes og udgives ved Erhvervsministeriets foranledning og føres i overensstemmelse med de i bøgerne indeholdte anvisninger, jf. dog § 7. Stk. 2. Erhvervsministeriet kan godkende andre former for skibsbøger samt tillade, at skibsbøger føres på anden måde end foreskrevet i stk. 1, herunder at tilførsler i skibsbøgerne helt eller delvis kan erstattes af optegnelser, som gøres på mekanisk måde vedrørende skibets navigering eller andre forhold, som skal indføres i skibsbøgerne.

§ 3 Skibsdagbogen føres af skibsføreren eller under hans tilsyn og medansvar af en styrmand

Skibsdagbogen føres af skibsføreren eller under hans tilsyn og medansvar af en styrmand. Stk. 2. Maskindagbogen føres under skibsførerens tilsyn og medansvar af maskinchefen eller tillige under dennes tilsyn og medansvar af en maskinmester. Stk. 3. Radiobogen føres af radioekspedienten under skibsførerens tilsyn og medansvar. Stk. 4. Den, der fører en skibsbog, er ansvarlig for dens rigtighed. Stk. 5. Skibsføreren skal påse, at skibsbøgerne føres nøjagtigt og forskriftsmæssigt, og skal mindst én gang månedlig kræve sig skibsbøgerne forelagt. Om den stedfundne forelæggelse meddeler skibsføreren bøgerne påtegning.

§ 4 Skibsbøgerne skal føres efter tidsfølgen, i havn for hvert døgn, i søen for hver vagt. Hvad der…

Skibsbøgerne skal føres efter tidsfølgen, i havn for hvert døgn, i søen for hver vagt. Hvad der passerer på den enkelte vagt kan foreløbig optegnes i en kladde, men skal inden 24 timer efter vagtens udløb indføres i skibsdagbogen. Stk. 2. Skibsbøgerne skal føres ordentligt og tydeligt. Hvad én gang er indført må ikke raderes, overstryges eller på anden måde gøres ulæseligt. Bliver rettelse nødvendig, skal den tilføjes som anmærkning.

§ 5 I skibsbøgerne skal nøjagtigt optegnes enhver under rejsen indtruffen begivenhed og omstændighed,…

I skibsbøgerne skal nøjagtigt optegnes enhver under rejsen indtruffen begivenhed og omstændighed, hvorom kendskab kan være af betydning for redere, ladningsejere, assurandører eller andre, der har interesse i rejsen. Specielt skal der indføres nøjagtig oplysning om ethvert uheld, der måtte tilstøde skib eller ladning med angivelse af årsagen, de nærmere omstændigheder og de trufne foranstaltninger. Det samme gælder ved ethvert uheld af nogen betydning, der overgår ombordværende personer.

§ 6 Når en dagbog er udskrevet eller af anden grund ikke længere kan bruges, skal skibsføreren sørge…

Når en dagbog er udskrevet eller af anden grund ikke længere kan bruges, skal skibsføreren sørge for en ny bog og for dens autorisation. Autorisationen foretages af Søfartsstyrelsen. I udlandet kan dagbøger autoriseres af danske udenrigsrepræsentanter. I den gamle bog skal anmærkes, at en ny bog er blevet autoriseret, og hvornår dette er sket. Kan den ældre dagbog ikke bringes til stede, skal grunden dertil oplyses og anføres i den ny. Stk. 2. Når en ny bog skal autoriseres, skal vedkommende embedsmand undersøge, om den tidligere anvendte bog er ordentlig ført dag for dag, og i modsat fald afgive indberetning til Erhvervsministeriet. I dagbogen gøres bemærkning om, hvornår indlevering er sket, og om den stedfundne undersøgelse. Stk. 3. Enhver dagbog og dertil hørende kladde skal, når den er udskrevet, opbevares i mindst 3 år efter datoen for sidste indførsel. Hvis der for retten er rejst sag vedrørende skibets rejser i det tidsrum, dagbogen omfatter, skal den opbevares, indtil sagen endelig er afgjort.

§ 7 Pligten til at føre dagbog bortfalder i fiskeskibe, der er hjemmehørende på Færøerne, og i hvilke…

Pligten til at føre dagbog bortfalder i fiskeskibe, der er hjemmehørende på Færøerne, og i hvilke der føres en autoriseret bog efter bestemmelser fastsat af Færøernes Hjemmestyre.

§ 8 Bekendtgørelsen træder i kraft på ugedagen efter kundgørelse i Kunngerðablaðið

Bekendtgørelsen træder i kraft på ugedagen efter kundgørelse i Kunngerðablaðið.

Tilvísingar

Rættarkeldur, sum eru knýttar at hesi keldu í upprunagrunni.

Avtøkur
skipsdagbøkur · innanhýsis
Galdandi · 11. juni 2020

Tengdar rættarkeldur

(1)

Hetta eru tilvísingar úr Tilvísingar-upplýsingunum á logir.fo, sum eru tøkar í Lógarinnliti.

1 knýttar rættarkeldur eru tøkar í Lógarinnliti.

Ein óvæntaður feilur er hendur. Les aftur 🗙