Spyr um hesa keldu
Skriva ein spurning um hesa keldu. Spurningurin verður sendur til Spyr Lógarinnlit (Open WebUI) saman við kelduvísingini.
Innihald
Lógtekstur
14. juli 1986 Nr. 464
Bekendtgørelse om børnetandpleje på Færøerne
I henhold til § 4 i kongelig anordning nr. 454 af 7. juli 1986 om ikrafttræden på Færøerne af lov om børnetandpleje fastsættes:
§ 1 Den vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje skal omfatte alle undervisningspligtige…
Den vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje skal omfatte alle undervisningspligtige børn, som har bopæl i kommunen, jfr. dog anordningens § 7, stk. 2. Stk. 2. Børn, der har ophold på statslige eller anerkendte døgninstitutioner, skal være omfattet af børnetandplejeordningen i den kommune, hvor institutionen er beliggende, medmindre institutionen har indrettet klinik. Institutionen betaler til kommunen et beløb svarende til kommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i børnetandplejeordningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer aftale om refusion af de udgifter, den behandlende kommune afholder for et barn, der får en af loven omfattet vederlagsfri tandpleje udenfor kommunen.
§ 2 Deltagelse i den kommunale børnetandpleje er frivillig. Frameldelse eller senere udmeldelse af et…
Deltagelse i den kommunale børnetandpleje er frivillig. Frameldelse eller senere udmeldelse af et barn skal foretages skriftligt af forældremyndighedens indehaver til børnetandplejens leder, der underretter kommunalbestyrelsen.
§ 3 Den kommunale børnetandpleje skal omfatte
Den kommunale børnetandpleje skal omfatte: 1. Almene forebyggende foranstaltninger, herunder oplysningsvirksomhed m.v., som må anses for påkrævede og praktisk gennemførlige i det pågældende område. 2. Individuelle forebyggende foranstaltninger, herunder oplysning af det enkelte barn og dets forældre og instruktion i tandpleje for det enkelte barn. 3. Regelmæssige tandlægelige undersøgelser af tandsystemets udvikling og sundhedstilstand. 4. Tandlægelig behandling af tandsygdomme og tandstillingsfejl i det omfang, bevarelsen af tandsystemet i god funktionsdygtig stand kræver det.
§ 4 Kommunalbestyrelsen udarbejder på grundlag af sundhedsstyrelsens i medfør af lovens § 5 udsendte…
Kommunalbestyrelsen udarbejder på grundlag af sundhedsstyrelsens i medfør af lovens § 5 udsendte retningslinier forslag til indretning af nye og udvidelse og ombygning af bestående tandklinikker. Skitseprojekt godkendes af landsstyret.
§ 5 Kommunalbestyrelsen ansætter leder, tandlæger og hjælpepersonale ved den kommunale…
Kommunalbestyrelsen ansætter leder, tandlæger og hjælpepersonale ved den kommunale børnetandpleje. Stillingen som konsulent i børnetandpleje besættes om nødvendigt af landsstyret. Stk. 2. Ledere af kommunale børnetandplejeklinikker skal gennemgå kurser i socialodontologi, herunder offentlig hygiejne, medicinallovgivning og administration, oprettet eller godkendt af sundhedsstyrelsen. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2.
§ 6 Denne bekendtgørelses regler for de enkelte kommuner finder tilsvarende anvendelse på…
Denne bekendtgørelses regler for de enkelte kommuner finder tilsvarende anvendelse på børnetandplejeordninger, der omfatter flere kommuner.
§ 7 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1986
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1986.
Tilvísingar
Rættarkeldur, sum eru knýttar at hesi keldu í upprunagrunni.
Tengdar rættarkeldur
(1)Hetta eru tilvísingar úr Tilvísingar-upplýsingunum á logir.fo, sum eru tøkar í Lógarinnliti.
1 av 2 keldum eru tøkar í Lógarinnliti.