Norske Lov nr. 20 frá 15. april 1687 angaaende 5-7-1 til og med 10 Pant, sum broytt við lov nr. 964 frá 26. juni 2020

Lógtekstur

15. april 1687 Nr. 0

Norske Lov 5-7-1 til og med 10 – Pant, sum broytt við lov nr. 964 frá 26. juni 2020

5-7-1: Haandfaaet Pant skal den, som det tager, giemme som sit eget Gods. End kommer der Ild i hans Huus og opbrænder det, eller tyv stiæl det bort, eller det ved anden ulykkelig Tilfald forkommer tillige med hans eget, som Creditor ikke ved sin Skiødisløshed, eller Forsømmelse, er skyldig udi, da kand Skyldeneren Pantet ej igienkræve, og Creditor mister det, som hand derpaa laant haver.

5-7-4: Haandfaaet Pant maa ingen til anden overdrage for højere Sum, end som hand det selv til Pant annammet haver, og naar den Pantsættendis betaler Hovedstolen, som det er udsat for, med sin tilbærlig Rente skadisløs, da bær Pantet hannem igien at leveris af den, som det er overdraget til, og hand søge sin Sakdis Opretning hos den, som det til hannem overdrog.

5-7-5: Kommer der Ild i pantsat Huus, eller andet ikke haandfaaet Pant kommer Ulykke, da er det den Pantsættendis Sakde, og hand er pligtig til dog alligevel at betale den Panthavendis.

5-7-6: 1) (Strikað).

5-7-7: Pantsættis Huus, Jord, Grund, eller Skib, eller andet, som ikke i Hænde leveris, men bliver Skyldenerens Værge, da skal Pantebrevet læsis og paaskrivis til Tinge, ligesom tilforn er sagt om Skiøder, og da gaar saadan. Panterettighed for alle Pant, Gaver, Skiøder, Udlægger, Indførseler, Bøder, som siden Pantebrevet til Tinge er læst, ere giorte, eller forfaldne, og den Panthavendis gaar for alle Creditorer, og skal først udløsis efter sit Pantebrevs Lydelse.

5-7-8: 1) (Strikað).

5-7-9: 1) (Strikað).

5-7-10: 1) (Strikað).

1) Broytt við § 1100 í lov nr. 964 frá 26. juni 2020, har tað í § 1096 stendur: “Loven træder i kraft 1. januar 2021, jf. dog § 1097.”